Undergrundsbane

I denne artikel skal vi udforske den fascinerende verden af ​​var1. Fra dets indvirkning på det moderne samfund til dets historiske oprindelse, vil vi begive os ud på en rejse gennem dets forskellige facetter. Var1 har været genstand for debat og diskussion på flere områder, fra politik til populærkultur. Igennem denne artikel vil vi undersøge dets relevans i forskellige sammenhænge og dets indflydelse på vores dagligdag. Vi vil opdage, hvordan var1 har formet vores forståelse af verden omkring os og bidraget til den måde, vi forholder os til den på. Forbered dig på at dykke ned i en dybdegående og informativ analyse af dette spændende emne.

Komsomolskaja Station i Moskvas metro

En undergrundsbane er en jernbane for nærtrafik i en storby, placeret under jorden i tunneller.[1]

De fleste undergrundsbaner er kun nedgravet under de centrale bydele, mens de i forstæderne oftest har deres tracé i jordniveau, og da kan siges at være lokalbaner.

Der findes undergrundsbaner i over 130 byer kloden rundt. F.eks. London Underground, i New York City Subway, Métro de Paris, Stockholms Tunnelbana, T-banen i Oslo, Københavns Metro og Berlins U-Bahn.

Drift

Karakteristisk for undergrundsbaner er høj kapacitet og hyppig drift med tilpasning til myldretiderne.

"Tunnelbane"

"Tunnelbane" er det samme som undergrundsbane. Ordet blev ofte brugt i debatten om udvidelse af S-togsnettet i 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne – hvor der var forskellige og omfattende planer om undergrundsbaner i København. Disse blev dog ikke til noget, og i stedet blev der i 1990'erne bygget en metro, der åbnede i 2002.

Tunnelbane bruges nu mest om undergrundsbanerne i Stockholm og Oslo der begge har fået navnet tunnelbane (svensk: Tunnelbana, T-bana; norsk: tunnelbane, T-bane).

Referencer

  1. ^ undergrundsbane | lex.dk – Den Store Danske

Se også

 Wikimedia Commons har medier relateret til:
JernbaneSpire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.