I dagens verden er Taastrup Station et emne af stor betydning og interesse for et stort antal mennesker. Siden dets fremkomst har Taastrup Station fanget opmærksomheden hos millioner af individer rundt om i verden, hvilket har skabt debatter, diskussioner og kontroverser på forskellige områder. Dens indvirkning er blandt andet blevet mærket i samfundet, politik, økonomi, videnskab og kultur. Da Taastrup Station fortsætter med at udvikle sig og få relevans på den globale scene, er det vigtigt fuldt ud at analysere og forstå dets indflydelse og de implikationer, det har på forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge de forskellige dimensioner af Taastrup Station og dens rolle i nutidens samfund.
Taastrup Station | |||
---|---|---|---|
| |||
Overblik | |||
Land | Danmark | ||
Stationstype | Togfølgestation | ||
Adresse |
Selsmosevej 5 2630 Taastrup | ||
Kommune | Høje-Taastrup Kommune | ||
Jernbane | Høje Taastrup-banen | ||
Nabostationer |
Albertslund Station, Høje Taastrup Station ![]() | ||
Forkortelse | Tå | ||
Afstand | 17,4 km fra København H | ||
Åbningsdato |
26. juni 1847 26. maj 1963 (S-tog) | ||
Takstzone | 66/54 | ||
Perron(er) | 1 | ||
Perronspor | 2 | ||
Arkitekt | Heinrich Wenck (nedrevet) | ||
Koordinater | 55°39′9″N 12°18′8″Ø / 55.65250°N 12.30222°Ø | ||
Transport | |||
Operatører | DSB | ||
S-tog |
![]() ![]() | ||
Buslinjer | 117 118 123 127 93N | ||
Passagertal | |||
S-tog |
Taastrup Station er en station på S-banen Høje Taastrup-banen. Stationen ligger i Taastrup, der er en af Københavns forstæder. Før Høje Taastrup Station blev bygget, fungerede Taastrup Station som endestation for S-togene – desuden var der en fjerntogsperron, som der stadig er rester efter i dag.
I mange år efter stationens åbning 26. juni 1847 blev den kaldt Køgevejens Station, idet den ligger nær den gamle landevej Køgevej. I 1856 blev stationen omdøbt til Taastrup Station, og i 1948 til Tåstrup Station - og 27. september 1987 igen til Taastrup Station.[1] Den oprindelige stationsbygning blev nedrevet i 1980erne i forbindelse med en større ombygning af stationsarealet, hvor busholdepladserne flyttedes fra stationen nordlige side til dens sydlige side, hvor den tidligere godsbanegård lå.
Ifølge Østtællingen[2] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog:
År | Antal | År | Antal | År | Antal | År | Antal |
---|---|---|---|---|---|---|---|
1957 | - | 1974 | 5.955 | 1991 | 4.958 | 2001 | 4.375 |
1960 | - | 1975 | 5.529 | 1992 | 4.922 | 2002 | 4.375 |
1962 | - | 1977 | 5.292 | 1993 | 4.947 | 2003 | 3.942 |
1964 | - | 1979 | 7.290 | 1995 | 4.938 | 2004 | 3.828 |
1966 | - | 1981 | 7.502 | 1996 | 5.277 | 2005 | 3.538 |
1968 | 4.490 | 1984 | 7.115 | 1997 | 4.863 | 2006 | 4.628 |
1970 | 5.410 | 1987 | 5.643 | 1998 | 4.768 | 2007 | 3.771 |
1972 | 6.218 | 1990 | 5.175 | 2000 | 4.437 | 2008 | 3.390 |
Foregående station | ![]() |
Efterfølgende station | ||
---|---|---|---|---|
Endestation
|
![]() |
mod Farum
|
||
![]() Myldretid |
mod Buddinge
|
Spire Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |