I dag er Præstegård et emne af stor relevans og interesse i samfundet. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen er Præstegård blevet et diskussionspunkt på forskellige områder, fra politik til populærkultur. Dette fænomen har genereret modstridende meninger og debatter omkring dets implikationer og konsekvenser. I denne artikel vil vi udforske de forskellige perspektiver og tilgange relateret til Præstegård, samt dets indflydelse på folks daglige liv. Derudover vil vi analysere den rolle, som Præstegård spiller i øjeblikket, og dens mulige udvikling i fremtiden.
En præstegård er i Den danske Folkekirke tjenestebolig for præsten i et givent pastorat. Præsten har bopælspligt og betaler leje og varme til menighedsrådet. Menighedsrådet og provsten har visitationspligt, ofte en gang om året.
I en dansk film fra 1934 (Nøddebo Præstegård) udspiller handlingen sig om en præstegård i det fiktive sogn Nøddebo.
I 2006 var der en debat i landets aviser om præstens pligt til at bo i en bestemt tjenestebolig. Sagen udsprang af en påstand om, at præsternes husleje ikke var steget i takt med den generelle prisstigning, og at de betalte for lidt i husleje. Flere præster meldte, at de ikke burde betale husleje, da der er bopælspligt i præstegården. Flere præster meldte derefter ud, at de gerne ville finde et andet sted at bo.