Landsbyfællesskabet

I denne artikel vil vi udforske den fascinerende historie om Landsbyfællesskabet, et emne, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og kulturer. Fra dens oprindelse til dens relevans i dag har Landsbyfællesskabet sat et uudsletteligt præg på verden. Gennem årtier har Landsbyfællesskabet været genstand for undersøgelse, debat og beundring, idet den har været en inspirationskilde for kunstnere, videnskabsmænd, forfattere og folk fra alle områder. Gennem denne artikel vil vi opdage de mest relevante aspekter af Landsbyfællesskabet, dets indflydelse på samfundet og dets betydning i dag. Gør dig klar til at gå ind i den spændende verden af ​​Landsbyfællesskabet!

Landsbyfællesskabet udgjorde landsbyerne et delvist selvstyrende samfund. Beslutninger og retssager, som kun havde betydning for landsbyens egne indbyggere, blev afklaret på bytinget, hvor alle landsbyens mandlige bønder deltog. Og altså hverken kvinder, husmænd, tjeneste-og aftægtsfolk.

Det varede til gennemførelsen af landboreformerne i Danmark i slutningen af 1700-tallet,

Beslutningerne drejede sig om to forhold:

  1. beslutninger i tilknytning til dyrkningen af jorden, og
  2. retssager mellem landsbyens indbyggere indbyrdes.

Som grundlag for retstilstanden var der et sæt regler, kaldet vider (af den bøde som ramte overtrædere af dem), bylov, byskrå, grandebrev, grandelov eller lignende, hvori alle spørgsmål så vidt muligt blev behandlet.

Vedtægterne dækkede en landsby, men kunne også omfatte flere landsbyer eller et helt sogn. De vedtoges af bymændene på gade- eller grandestævne, og der var i det mindste siden slutningen af det 15. århundrede ingen tvivl om, at flertallets beslutning var bindende for mindretallet. Beslutningerne bekræftedes ofte på tinge, hvor vedtægterne i hvert fald blev læst. I landsbyfællesskabets senere tid indhentedes næsten altid herskabets samtykke, og en gang imellem var det endda herskabet, der selv tog initiativet til nedskrivningen. På krongodset trådte øvrigheden i herskabets sted, men i øvrigt blandede det offentlige sig ikke i affattelsen af vedtægterne. Danske Lov 3—13—31 gentager den ældre rets bestemmelser om landsbyvedtægter. De er aldrig ophævet, men vedtægterne mistede deres betydning ved udskiftningen og den delvise udflytning af gårde. De var nøje knyttet til ejerlaget og jordfællesskabet.

Se også

Litteratur

  • Danske Vider og Vedtægter. I—III. Udgivne af Poul Bjerge og Thyge J. Søegaard (1904—06, 1908—10, 1913—20);
  • Danske Vider og Vedtægter. IV. Udgivet af Poul Bjerge og August F. Schmidt (1932);
  • Danske Vider og Vedtægter. V. Udgivet af August F. Schmidt (1938);
  • Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie II: 1536-1810; Landbohistorisk Selskab 1988; ISBN 87-7526-074-3 (s. 48-53)