Ladegård

I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Ladegård. Fra dets oprindelse til dets anvendelse i dag har Ladegård spillet en vigtig rolle på forskellige områder af dagligdagen. Gennem en detaljeret analyse vil vi dykke ned i de forskellige aspekter, der gør Ladegård til et relevant emne, der er værd at undersøge. Fra dets fordele til dets udfordringer, vil vi behandle de forskellige perspektiver omkring Ladegård og tilbyde et omfattende overblik, der vil give læseren mulighed for bedre at forstå dets betydning i den moderne verden. Tag med os på denne spændende rundvisning i Ladegård og opdag alt, hvad dette tema har at byde på.

For alternative betydninger, se Ladegård (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ladegård)
Ladegården på Lyngsbækgaard på Mols.

En ladegård er en avlsgård tilknyttet en hovedgård eller kongsgård. Ladegården var udelukkende opført til landbrugsbedriften, hvor hovedgården selv kunne have både repræsentative og evt. militære formål.

Københavns Slots Ladegaard lå omtrent hvor Forum København og Radiohuset senere blev bygget. Den var efterhånden overgået til at være et fattighus eller en arbejdsanstalt. Beboerne, "ladegaardslemmerne", måtte bl.a. besørge gadefejningen i byen. Dette ophørte 1908, og funktionen overgik til Sundholm på Amager. Ladegården har lagt navn til Ladegårdsåen, der nu ligger i rør under Åboulevard og Ågade.

I Oslo ligger herskabsejendommen Oslo Ladegård fra 1722. Den fungerede ikke selv som ladegård men har sit navn, fordi ejeren Karen Toller i 1711 forpagtede jorden i området, Ladegården, der leverede forsyninger til Akershus slot. Landbrugsjorden har senere måtte vige for jernbaner og bebyggelse, men den markante barokbygning står stadig.[1]

Noter

  1. ^ "Oslo Ladegård i Byminner 4/2011, s. 25-29" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. marts 2016. Hentet 17. februar 2021.
ArkitekturSpire
Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.