Demat

I denne artikel vil vi udforske Demat fra forskellige perspektiver og dykke ned i dets oprindelse, virkning og relevans i dagens samfund. Siden dets fremkomst har Demat fanget opmærksomheden fra millioner af mennesker rundt om i verden og skabt debat, interesse og en bred vifte af følelser. Gennem en udtømmende analyse vil vi dykke ned i de nuancer og kompleksiteter, der omgiver Demat, og søge at forstå dens historiske betydning, dens indflydelse på nutiden og dens projektion ind i fremtiden. Lige meget om du er ekspert på området eller blot nysgerrig efter at lære mere, har denne artikel til formål at give et komplet og berigende indblik i Demat.

Demat (også Diemath, diemat, Demath, Dagmet, Diemt, Dimt) er en tidligere arealenhed anvendt i marskområder i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten samt i Ostfriesland - blandt andet i forbindelse med koge - på omkring 5.700 kvadratmeter. Ordet er afledt af udtrykket "dagens arbejde" og betegner det område, som en god arbejder kunne slå på én dag med leen.[1] Betegnelsen har overlevet i stednavne såsom "„Vierzig Diemat" (et område i byen Norden), "Sestein Dimt" (= "16 Demat", en gade i Hage), eller også i "Diematsweg" (en gade i Großefehn) og "Dreißig-Diemat-Weg" (en vej i lokaliteten Jümme i Stallbrüggerfeld).

I Norderstapel blev forholdet specificeret til 335 demat = 182 ha, blev så det er lidt større end en halv hektar. Andre definitioner giver forskellige dimensioner på mellem cirka 4.500 m² og 10.000 m².[2]

I henhold til en tysk lov af 19. august 1836 (artikel 19, 20 og 24) blev de tidligere målinger bekræftede og fastholdte.[3]

1 Diemat = 56,73833 Ar (Kammer-Diemat i 1813)
3 Diemat = 4 Gras (1 Gras = 42,55375 Ar (Aurich)) (NB: 1 Gras = 36,83 Ar (Emden))
1 Diemat = 25 dags arbejde (i boghvededyrkning, mål i Aurich)
1 Moor-Diemat = 99,73535 Ar
512 Moor-Diemat = 900 Diemat

Noter

  1. ^ "Encyclopädie von Krünitz". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 28. februar 2017.
  2. ^ "Alte Masseinheiten in Genealogie". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 28. februar 2017.
  3. ^ Franz von Reden: Das Königreich Hannover statistisch beschrieben, zunächst in Beziehung auf Landwirtschaft, Gewerbe und Handel. Band 1, Hahnsche Hofbuchhandlung, Hannover 1839, S. 533.

Litteratur

  • Christian Noback, Friedrich Eduard Noback: Vollständiges Taschenbuch der Münz-, Maß- und Gewichtsverhältnisse, der Staatspapiere, des wechsel- und Bankwesens und der Usancen aller Länder und Handelsplätze. F. A. Brockhaus, Leipzig 1849, S. 236.
  • Franz von Reden: Das Königreich Hannover statistisch beschrieben, zunächst in Beziehung auf Landwirtschaft, Gewerbe und Handel. Band 1, Hahnsche Hofbuchhandlung, Hannover 1839, S. 534.