Ged

Nu om dage er Ged et emne på alles læber. Fra dets indvirkning på samfundet til dets relevans i den økonomiske sfære har Ged fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og interesser. Med sin indflydelse på menneskers dagligdag og dens betydning i populærkulturen er Ged blevet et centralt diskussionspunkt på forskellige områder. I denne artikel vil vi udforske i dybden, hvordan Ged har påvirket samfundet, og hvad implikationerne af dets tilstedeværelse er i vores nuværende virkelighed.

Ged
Irsk ged
Irsk ged
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata
(Chordater)
KlasseMammalia
(Pattedyr)
OrdenArtiodactyla
(Parrettåede hovdyr)
FamilieBovidae
(Skedehornede)
UnderfamilieCaprinae
(Gedeantiloper)
SlægtCapra (Geder)
ArtC. aegagrus
UnderartC. a. hircus
Videnskabeligt underartsnavn
Capra aegagrus hircus
(Linnaeus, 1758)
Hjælp til læsning af taksobokse
For alternative betydninger, se Ged (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ged)

Geden (latin: Capra aegagrus hircus), også kaldet tamgeden, er et husdyr, der tilhører underfamilien Caprinae i familien Bovidae. Den nedstammer fra bezoargeden, der for 8000-9000 år siden var et af de første dyr, der blev domesticeret af mennesket. Geden blev brugt som trækdyr, gedeost blev fremstillet af mælken, skind og uld blev brugt til tøj, og kødet blev spist. Ulden kunne dog kun udnyttes fra de langhårede racer. I gamle dage blev også knoglerne brugt til fremstilling af forskellige redskaber.

Geden er en firemavedrøvtygger, hvilket vil sige, at den gylper sin føde op igen for at findele den yderligere, hvorefter føden synkes til den næste mave. På den måde sikres en optimal energiudnyttelse af føden.

En geds afkom benævnes et "kid" eller "gedekid". En kønsmoden han benævnes en "buk" ("gedebuk"), mens et hankid kaldes et "bukkekid".

Historie

Studier af DNA tyder på, at gederne blev tæmmet omkring 8000 f.Kr. De ældste rester af geder som husdyr er fundet i Ganj Dareh i Iran.[1] Historisk har gedeskind været benyttet til transport af vand og vin, samt fremstilling af pergament.

Geder i mytologien

Modergeder forekom ofte ved germanerne, der ligesom Amalthea var en gavmild amme-mor.

Grímnismál fortæller, at på taget af Valhal vokser træet "lærad", som geden Heidrun og hjorten Eiktyrner æder af.[2] Til gengæld flyder der rigeligt af mjød fra Heidruns yver ned i Valhal, til daglig glæde for einherjerne.

Gedebukken er for germanerne et ædelt dyr, der blev ofret til tordenguden Thor. Thor forekommer i afbildninger i Snorres Edda hvor han sidder på sin stridsvogn, der trækkes af gedebukkene Tanngrisner og Tanngnjost. Når vognen rumler over himmelbanen gennem skyerne, tordner det. Thors bukke kan derover gentagne gange slagtes og spises. Efter hvert måltid bliver deres hud og knogler igen vækket til live.

I den keltiske mytologi fra Wales nyder gederne på grund af deres magiske færdigheder stor anseelse.

Galleri

Noter

  1. ^ Mukhtar Ahmed (2014) Ancient Pakistan - An Archaeological History Volume II: A Prelude to Civilization. ISBN 9781495941306.
  2. ^ Finn Stefánsson (2009), Lærad, Nordisk Mytologi på lex.dk, hentet 18. august 2020

Se også

Spire
Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.