I dagens verden er Jason med det gyldne skind et emne, der har fået stor aktualitet og er blevet et spørgsmål af interesse for både eksperter og den brede offentlighed. Siden dets fremkomst har Jason med det gyldne skind udløst konstant debat, genereret modstridende meninger og udløst en række undersøgelser og analyser på forskellige områder. Denne artikel har til formål at behandle dette emne grundigt og analysere dets betydning, virkning og relevans i dagens samfund. Langs disse linjer vil forskellige perspektiver og argumenter relateret til Jason med det gyldne skind blive udforsket for at give en bred og berigende vision af dette problem, der er så relevant i dag.
Jason med det gyldne skind er en statue i marmor af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen og udført i perioden 1808–1828. Statuen er 242 cm høj og er opstillet i Thorvaldsens Museum.
"Jason med det gyldne skind" var Thorvaldsens gennembrudsværk.
Thorvaldsen fik inspirationen og delvis hovedlinjerne til sin "Jason" fra Asmus Jacob Carstens' "Argonautertoget".[1] "Jason" var det første større originalarbejde, Thorvaldsen udførte efter, at han kom til Rom.
Oprindelig fremstod skulpturen som en legemsstor statue og var færdig i ler i foråret 1801. Thorvaldsen slog den ned, fordi han ikke havde råd til at lade den støbe i gips. Men Friederike Brun, ven og mæcen, bekostede gipsafstøbningen,[2] og under sensommeren startede han på statuen igen, denne gang i overnaturlig størrelse.
Den nye "Jason" var færdig ved udgangen af 1802. Men nogen køber meldte sig ikke, og Thorvaldsen, som ikke så nogen udvej til at skaffe penge til et forlænget ophold i Italien, forberedte sig på at vende hjem til Danmark igen. Da henvendte sir Thomas Hope sig til ham og bestilte skulpturen i marmor, og ved hjælp af et stort forskud blev Thorvaldsen i stand til at udsætte hjemrejsen på ubestemt tid.
"Jason med det gyldne skind" stod færdig i marmor i 1828.
Hopes marmorudgave af skulpturen blev anskaffet af Thorvaldsens Museum på en auktion i England i 1917.[3]
"Jason med det gyldne skind" er optaget i den danske Kulturkanon.[4]