I dag er Symfoni nr. 3 (Per Nørgård) et emne, der vækker stor interesse og debat i samfundet. Mange mennesker er nysgerrige efter at lære mere om Symfoni nr. 3 (Per Nørgård), hvad enten det er på grund af dets relevans i dag eller dets historiske virkning. For at belyse dette emne vil vi i denne artikel udforske forskellige aspekter relateret til Symfoni nr. 3 (Per Nørgård), fra dets oprindelse til dets indflydelse på nutidens samfund. Gennem detaljeret analyse vil vi søge at bedre forstå Symfoni nr. 3 (Per Nørgård) og dens betydning i den moderne verden.
Symfoni nr. 3 | |
---|---|
af Per Nørgård | |
Komponeret |
|
Satser | 2 |
Premiere | |
Dato | 2. september 1976 |
Sted | København |
Dirigent | Herbert Blomstedt |
Symfoni nr. 3 er en symfoni af Per Nørgård, skrevet for orkester og dobbeltkor i 1972-75.[1]
Symfonien er inkluderet i Kulturkanonen fra 2006 under partiturmusik.
I 1971 havde Danmarks Radios musikafdeling bedt Nørgård om at skrive en opera til tv-transmission, men dette passede ham dårligt på det tidspunkt. Året efter forespurgte afdelingen så, om han i stedet kunne skrive et symfonisk værk, hvilket han indvilgede i.[2]
I arbejdet hen imod slutproduktet afprøvede Nørgård forskellige ideer for både mindre konstellationer og fuldt orkester; det var en ny arbejdsmetode for Nørgård, der hidtil havde skrevet sine værker uden brug af instrumenter overhovedet. På denne måde skabte han en håndfuld mindre værker:[2]
Sidstnævnte indgår i symfoniens anden sats.
Værket blev uropført i København 2. september 1976 af DR SymfoniOrkestret dirigeret af Herbert Blomstedt.
Symfonien har to satser: "Moderato – Lento e Nóbile" og "Allegretto".[1]
Den er skrevet for to fløjter, tre oboer, tre klarinetter, tre fagotter, fire valdhorn, tre trompeter, tre basuner, tuba, fire percussionister, to harper, piano, orgel og stygere.[3]
De tekster, koret synger, stammer forskellige steder fra:[1]