I dagens verden er Thorkild Bjørnvig blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Dens indvirkning og indflydelse dækker forskellige områder, der påvirker både samfundet som helhed og mere specifikke aspekter af dagligdagen. Siden dets fremkomst har Thorkild Bjørnvig udløst en række debatter og refleksioner omkring dets betydning, dets implikationer og dets mulige konsekvenser. I denne artikel vil vi gå i dybden med den rolle, som Thorkild Bjørnvig spiller i den moderne verden, ved at analysere dens relevans i forskellige sammenhænge og dens indflydelse på forskellige aspekter af det moderne liv.
Thorkild Bjørnvig | |
---|---|
Født | 2. februar 1918 ![]() Aarhus, Danmark ![]() |
Død | 5. marts 2004 (86 år) ![]() Samsø, Danmark ![]() |
Ægtefæller | Grete Damgaard Pedersen (1946-1969), Birgit Bjørnvig (fra 1970) ![]() |
Barn | Bo Bjørnvig ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Aarhus Katedralskole ![]() |
Beskæftigelse | Oversætter, digter ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Søren Gyldendal-prisen (1960), Kritikerprisen (1975), Drassows Legat (1995), Æresdoktor ved Lunds Universitet ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Thorkild Strange Bjørnvig (født 2. februar 1918 i Aarhus, død 5. marts 2004 på Samsø) var en dansk forfatter og digter.
Bjørnvig, der blev født i Mejlgade i Aarhus, var søn af fabriksinspektør Theodor Frese Pedersen Bjørnvig og hustru Adda Thomine Hammel Jensen.
Han blev student fra Aarhus Katedralskole i 1938 og tog derefter en mag.art. i sammenlignende litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, med en afhandling om Rainer Maria Rilke (1944). I 1964 blev han dr.phil. samme sted på doktorafhandlingen Kains alter om Martin A. Hansen. Bjørnvig var medstifter og medredaktør af litteraturtidsskriftet Heretica 1948-50. Han var var meget engageret i den tidlige miljøbevægelse, og flere af hans digtsamlinger bærer genrebetegnelsen "Miljødigte".
Derudover er han far til Bo Bjørnvig (født 1947), som er journalist og cand.mag. i historie [1] Bo Bjørnvig er søn af ægteskabet med Grete Damgaard Pedersen (1922-1985) . Grete Pedersen forsøgte selvmord, da hun opdagede Thorkild Bjørnvigs ulykkelige forelskelse i Benedicte Jensen. [2]
Thorkild Bjørnvig blev i 1970 gift med politikeren Birgit Bjørnvig.
En særlig side af Bjørnvigs digteriske arbejde udgøres af hans gendigtninger af fremmedsproget lyrik. Han lavede gendigtninger i høj kvalitet af to af det tyske sprogs absolut største digtere:
Bjørnvigs lyriske arbejde var gennem hele produktionen præget af et meget afklaret natursyn, som også mere argumenteret finder udtryk i hans essayistiske produktion. For Bjørnvig var naturen en uomtvistelig realitet uden for mennesket. Virkeligheden er til var titlen på hans litterære essaysamling fra 1973. Naturen ses så at sige som et stående korrektiv til menneskelig udfoldelse. Gennem den sanseåbne ureflekterede oplevelse af den ikke menneskeskabte natur, berigedes ifølge Bjørnvig mennesket i dets evne til at give og erkende. Natur og landskab skal ikke opsøges som kulisse for eksistentielle overvejelser, men tværtimod mødes med åbent sansende sind, for at en art frigivende befrugtning kan finde sted. Naturen er til som ydre realitet – og i fremmedhedsfølelsen heroverfor er menneskets identitet forankret.
Bjørnvig havde i en årrække et meget nært venskab med forfatterinden Karen Blixen. Fra 1960 var de begge medlemmer af Det Danske Akademi. Bjørnvig beskrev dette venskab i bogen Pagten (1974), som blev filmatiseret af Bille August i 2021 med Birthe Neumann i rollen som Blixen og Simon Bennebjerg i rollen som Bjørnvig.
Thorkild Bjørnvig er begravet ved Nordby Kirke på Samsø.[3]
Spire |