I dag er Juliane Marie Jessen et emne, der skaber stor interesse og debat i samfundet. Det er et tema, der har været til stede gennem historien, og som fortsætter med at udvikle sig over tid. Fra forskellige perspektiver og tilgange har Juliane Marie Jessen fanget opmærksomhed fra eksperter, forskere, politikere og borgere. Med fremskridt inden for teknologi og kommunikation er Juliane Marie Jessen blevet et spørgsmål af global relevans, der påvirker mennesker i alle aldre og forhold. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter og debatter, der kredser om Juliane Marie Jessen, med det formål at forstå dets indflydelse på nutidens samfund.
Juliane Marie Jessen | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 11. februar 1760 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 6. oktober 1832 (72 år) ![]() Frederiksberg, Danmark ![]() |
Far | Nicolai Jacob Jessen ![]() |
Søskende | Carl Wilhelm Jessen ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Oversætter, forfatter, digter ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Juliane Marie Jessen (født 11. februar 1760 i København, død 6. oktober 1832 på Frederiksberg) var en dansk forfatter, søster til Carl Wilhelm Jessen.
Hun var datter af etatsråd Nicolai Jacob Jessen og Marie Christine Jacobi.
Fra 1787 var hun lektrice (oplæserske) hos enkedronning Juliane Marie, en stilling hun måtte opgive efter tre år på grund af en sygdom, der lænkede hende til sengen i år. Hun oversatte og udgav i 1800 Johann Gottwert Müllers Selim den lykkelige.
I 1815 kom lystspillet Ei blot til Lyst og satiren Hinketudse. I 1817 stillede hun sig på Jens Baggesens side i dennes fejde med Adam Oehlenschläger. I 1819 udsendte hun Smaae Mark-Violer plantede i Danmarks Digterhauge.
Også i 1819 vandt hun en konkurrence udskrevet af Selskabet til de skønne Videnskabers Fremme om en dansk nationalsang med digtet Dannemark! Dannemark! – hellige Lyd som C.E.F. Weyse satte musik til. Hendes sang slog dog ikke an. I forbindelse med konkurrencen skrev Adam Oehlenschläger Der er et yndigt land.
Juliane Jessen boede i Smallegade, hvor hun omgikkes flere af tidens kendte kunstnere. Hun tog flere plejedøtre til sig og opdrog dem omhyggeligt og hun blev ved sin død omtalt som et ædelt og kærligt menneske.
Hun er begravet på Sankt Petri Kirkegård. Der findes et portrætmaleri fra ca. 1830 af Constantin Hansen (Statens Museum for Kunst). Desuden silhouet af C. Limprecht fra ca. 1781.