I denne artikel skal vi udforske og analysere J.H. Nebelong, et emne der har været genstand for interesse og debat på forskellige områder gennem tiden. J.H. Nebelong har fanget akademikeres, videnskabsmænds, fagfolks og den brede offentlighed opmærksomhed, da dets relevans og virkning overskrider grænser og discipliner. Gennem en multidisciplinær tilgang tilstræber vi at undersøge forskellige aspekter relateret til J.H. Nebelong, fra dets historiske oprindelse til dets indflydelse i den moderne verden. Vi vil dykke ned i dets betydning, implikationer og mulige fremtidsperspektiver med det formål at give en omfattende og berigende vision af dette fænomen.
J.H. Nebelong | ||
---|---|---|
![]() | ||
Personlig information | ||
Født | 20. juli 1817 ![]() København ![]() | |
Død | 1. marts 1871 (53 år) ![]() København ![]() | |
Land | Kongeriget Danmark ![]() | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi ![]() | |
| ||
Information med symbolet ![]() |
Johan Henrik Nebelong (født 20. juli 1817 i København, død 1. marts 1871 samme sted) var en dansk arkitekt, virksom i Danmark og Norge. Hans broder N.S. Nebelong var også arkitekt.
Nebelong blev født i København og var søn af skomagermester Johan Henrik Nebelong og Anna Christine, født Schreyber. Da han viste talent for tegning, kom han på Hetschs tegneskole og fortsatte siden på Kunstakademiet, hvor han vandt forskellige medaljer og præmier, bl.a. 1839 den Neuhausenske Præmie for opgaven et Badeværelse. Året efter rejste han til Norge for at hjælpe slotsarkitekten Hans von Linstow med med dekorationen af det indre af det kongelige slot i Christiania (Oslo). Her blev han i 13 år og udførte adskillige større byggeforetagender, som et hospital for spedalske i Bergen, et toldbodpakhus i Christiania, restaureringen af Hitterdalskirken m.m. Desuden en mængde privatbygninger og frem for alt lystslottet Oscarshall i Nærheden af Oslo, som skaffede ham kongens usvækkede venskab. Han var tillige lærer ved bygningsskoien i Oslo og tilbragte året 1842 på studierejse, særlig i Tyskland, på stipendium fra den norske regering. Sammen med blandt andre J.C. Dahl var han med til at stifte Foreningen til Norske Fortidsminnesmerkers Bevaring i 1844 og sad i bestyrelsen frem til 1853, da han vendte tilbage til København.
Efter sin hjemkomst til Danmark blev han ansat som lærer i bygningskunst ved Akademiet, og blev i 1855 medlem af Akademiet på et fyrsteligt Landslot samt i 1857 bygningsinspektør for Københavns 1. Distrikt. Han var medlem af Charlottenborgs Censurkomité 1858-1866, og 1860 fik han titel af professor. Også i Danmark virkede han i stort omfang som udøvende arkitekt. For Frederik 7. foretog han gennemgribende reparationer af Jægerspris Slot og opførte den skibsformede spisesal på Skodsborg efter en skitse af kongen. Desuden byggede han en mængde villaer og privathuse, f.eks. grosserer Brobergs landsted på Strandvejen og grosserer J.A. Meyers anselige ejendom på Vesterbrogade 94; en for den tid ualmindelig pompøs bygning. Desuden om- og tilbyggede han Oringe Sindssygeanstalt, hvoraf første halvdel stod færdig 1857, anden halvdel 1871. I Norge byggede han Bergen Museum, 1862-1865, som dog i udførelsen ikke ganske svarer til hans tegninger.
Nebelong var en fuldblods elev af Hetsch og uddannede selv en række dygtige arkitekter, f.eks. Charles Abrahams, Vilhelm Dahlerup og Albert Jensen. Han havde fra sin tidligste tid en udpræget sans for det dekorative i arkitekturen og udmærkede sig ved sine elegante enkeltheder.
Han er portrætteret på en tuscheret blyantstegning af J.V. Gertner 1840 på Frederiksborgmuseet. Maleri af G.F. Clement hos udstillingskomiteen på Charlottenborg. Træsnit 1876 efter fotografi.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |