Enårig strandvegetation

I dagens verden er Enårig strandvegetation blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Vigtigheden af ​​Enårig strandvegetation har genereret adskillige debatter og modstridende meninger, hvilket viser kompleksiteten og vigtigheden af ​​dette emne i dag. Fra akademi og videnskab til populær interesse har Enårig strandvegetation fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner i alle aldre og interesser. Midt i den digitale æra og globaliseringen har Enårig strandvegetation positioneret sig som en central akse i diskussionen af ​​nutidige problemstillinger og genereret dybe analyser og refleksioner over deres indflydelse på samfundet. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Enårig strandvegetation og dens relevans i dagens verden.

Kveller er en karakteristisk plante i marsken.

Enårig strandvegetation er én blandt mange naturtyper, der har dannet grundlag for udnævnelsen af en række beskyttede naturområder i EU, de såkaldte Natura 2000-områder, hvor den har betegnelsen 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand. [1][2]

Når højvandet fører det meget finkornede slik med sig ind mod kysten, lægger der sig et lag oven på de tidligere lag. Når det samlede lag er blevet så tykt, at det er delvist tørlagt ved ebbe, er der opstået en vade. I den mineralrige jord etablerer der sig efterhånden en vegetation af særligt tilpassede planter, og de bidrager så til, at der fastholdes yderligere materiale på vaden.

De typiske arter for enårig strandvegetation er:

Naturtypen findes pletvis langs dele af de danske kyster, men i mere sammenhængende udstrækning kun i Vadehavet. Naturtypen forekommer oftest i eller ved strandeng. Naturtypens udstrækning kan variere meget fra år til år alt efter vandstandsforholdene. [1]

Galleri med typiske arter på arealer med enårig strandvegetation

Eksterne henvisninger

  1. ^ a b Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine mst.dk p.9
  2. ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 14. ISBN 978-87-7156-437-2. Arkiveret (PDF) fra originalen 1. november 2019. Hentet 1. november 2019.