I dagens artikel skal vi tale om Strandgåsefod, et emne, der har fået stor relevans i de senere år, og som er interessant for en lang række mennesker. Strandgåsefod er et emne, der har skabt debat og har været genstand for undersøgelser og forskning, da dets indvirkning dækker forskellige områder af samfundet. Fra dens oprindelse til dens udvikling har Strandgåsefod fanget opmærksomheden hos eksperter og fans, som søger at forstå dens kompleksitet og dens indflydelse på vores daglige liv. Igennem denne artikel vil vi udforske de mest relevante aspekter af Strandgåsefod, såvel som dets betydning på forskellige områder af det moderne liv. Slut dig til os og opdag alt, hvad du behøver at vide om Strandgåsefod!
Strandgåsefod | |
---|---|
Strandgåsefod | |
Bevaringsstatus | |
![]() Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
![]() Ikke truet (DKRL)[2] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planteriget) |
Række | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Caryophyllales (Nellikeordenen) |
Familie | Amaranthaceae (Amarantfamilien) |
Slægt | Suaeda |
Art | Suaeda maritima |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Strandgåsefod (Suaeda maritima) er en enårig 5-50 cm høj salttolerant sukkulent, der hører til Amarant-familien der er almindelig på salte strandenge og tangvolde ved de danske kyster, men findes i det meste af Europa.
De små blomster der sidder 1-5 sammen i små kvaster, ses fra juli til september. [3]. Planten ses i flere varierende udformninger, nogle gange i rødlige farver.[4]