Kildevæld
I denne artikel vil vi yderligere udforske emnet Kildevæld, som har fanget opmærksomhed fra både eksperter og entusiaster i de seneste år. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund, gennem dets praktiske anvendelser og relevans på forskellige områder, er Kildevæld blevet et emne med stigende interesse på det akademiske og professionelle område. Gennem denne udtømmende analyse sigter vi mod at kaste lys over de forskellige aspekter af Kildevæld og give en komplet og opdateret vision om dens betydning og indflydelse i den moderne verden.
Ved et kildevæld forstås det sted, hvor grundvandet trænger frem på jordoverfladen som et vældhul, en større vældflade eller som flere småvæld tæt ved hinanden.[1] Hvor kilden udspringer i kalkrige områder, er kildevandet kalkholdigt eller hårdt.
Kildevæld er betegnelsen for en naturtype i Natura 2000-netværket, med nummeret 7220.[2][3]
Plantevækst
Blandt planter, der findes ved kildevæld med kalkholdigt vand, kan nævnes
- Sideskærm (Berula erecta)
- Vandkarse (Cardamine amara)
- Langakset star (Carex appropinquata)
- Krognæbstar (Carex lepidocarpa)
- Almindelig milturt (Chrysosplenium alternifolium)
- Elfenbenspadderok (Equisetum telmateia)
- Vinget perikon (Hypericum tetrapterum)
- Vibefedt (Pinguicula vulgaris)
Mosser
Mosser i kildevæld:
- Gulgrøn kuglekapsel (Bartramia pomiformis)
- Nedløbende bryum (Bryum pseudotriquetrum)
- Fedtet krogmos (Hamatocaulis vernicosus)
- Bredbladet vældmos (Palustriella commutata)
Forekomst
Af eksempler på kildevæld med hårdt vand kan nævnes blåkilderne i Rold Skov, kilder i Yding Skov og Grejsdal og kilder i Brobæk Mose ved Gentofte sø nord for København.
Kilder og henvisninger
- ^ Larsen, s. 46
- ^ Miljøstyrelsen (2016). "Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet" (PDF). Miljøstyrelsen. s. 31. Arkiveret fra originalen (PDF) 23. september 2019. Hentet 2. november 2019.
- ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 24. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.
- Kildevæld på novana.au.dk
Litteratur
- Knud Larsen: "De danske vandløbstyper" (Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur, bind 5: De Ferske Vande; Politikens Forlag 1969)
- Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 Netværk Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine, udg. af Skov- og Naturstyrelsen i 2000, ISBN 87-7279-275-2
