Græs-indlandsklit

I denne artikel vil vi behandle emnet Græs-indlandsklit fra forskellige perspektiver med det formål at give en bred og komplet vision af denne sag. Langs disse linjer vil vi udforske de forskellige facetter af Græs-indlandsklit, analysere dens indvirkning på forskellige områder og tilbyde en dyb refleksion over dens betydning og relevans i den aktuelle kontekst. Fra dets oprindelse til dets udvikling, gennem dets indflydelse på samfundet og dets forhold til andre relevante emner, søger denne artikel at bidrage til viden og forståelse af Græs-indlandsklit på en omfattende og berigende måde.

Bægerlav under sporedannelse.

Græs-indlandsklit er en naturtype der består af mere eller mindre åbne, meget lave bevoksninger. De fleste af de højere planter er enårige, men undervegetationen af laver kan være endda meget gammel. Græs-indlandsklit er en betegnelse for en naturtype i Natura 2000-netværket, med nummeret 2330.[1]

Dannelsesforhold

Naturtypen opstår på udvasket sand, gerne på indlandsklitter. Den består ikke i længden, for før eller siden dukker der ærteblomstrede planter op. Ved hjælp af knoldbakterier skaffer de sig og deres nærmeste omgivelser adgang til luftens kvælstofbeholdning.

Typen er dog også stærkt truet af den ammoniumholdige regn, som skyldes udslip af ammoniak fra gyllespredning og ventilation af staldbygninger.

Plantevækst

De typiske planter på denne naturtype er:

Eksterne henvisninger

  1. ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 20. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.