Ymer (nordisk mytologi)

I denne artikel vil vi diskutere emnet Ymer (nordisk mytologi), et emne af stor relevans og interesse i dag. Ymer (nordisk mytologi) har genereret adskillige debatter og kontroverser, samt vakt interesse hos eksperter og fans af forskellige discipliner. I denne forstand er det vigtigt at analysere i detaljer alle aspekter og perspektiver relateret til Ymer (nordisk mytologi) for fuldt ud at forstå dets indvirkning og omfang i dagens samfund. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige synspunkter, relevante data og mulige fremtidige implikationer af Ymer (nordisk mytologi), med det formål at tilbyde en komplet og berigende vision om dette vigtige emne.

For alternative betydninger, se Ymer. (Se også artikler, som begynder med Ymer)
Auðumbla, maleri af Nicolai Abildgaard (1790) forestillende jætten Ymer, der dier ved urkoen Audhumbla.

Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen i nordisk mytologi. Her er Ymer urjætten, der fødte de første jætter. Ifølge Snorri Sturlusons lærebog for skjalde, Edda, blev Ymer dræbt af Odin, Vile og Ve. Verden blev skabt af hans krop.

  • Kødet blev til jorden
  • Blodet til verdenshavet
  • Hans knogler til bjergene
  • Tænderne til sandet og stenene
  • Håret blev til skovene
  • Hjernen til skyerne
  • Hjerneskallen til himmelhvælvingen.

I eddadigtene Grímnismál, Vafþrúðnismál og Vølvens Spådom fra den ældre Edda optræder Ymer også i forbindelse med verdens skabelse, men denne version adskiller sig på en række punkter fra Snorris lærde kristne gendigtning.[1]

Den danske billedhugger Kai Nielsen skabte i 1912 skulpturen Ymerbrønden, der viser Ymer diende urkoen Audhumbla.

Surmælksproduktet ymer er opkaldt efter jætten.[2]


Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder/referencer

  1. ^ Annette Lassen (2011). Odin på kristent pergament. Museum Tusculanums Forlag. s. 290ff.
  2. ^ https://www.arla.dk/produkter/yoghurt/artikler/hvad-er-ymer/