Vafþrúðnismál
I dagens verden er Vafþrúðnismál blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Fra dens indflydelse på et personligt plan til dens indflydelse på samfundet som helhed, har Vafþrúðnismál fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner i alle aldre og baggrunde. Med det formål at udforske dette emne grundigt og give et omfattende overblik, har denne artikel til formål at analysere forskellige aspekter relateret til Vafþrúðnismál, der tilbyder et komplet og detaljeret perspektiv, der dækker fra dets oprindelse til dets nuværende situation. Gennem omfattende analyser søger vi at give læserne en dyb forståelse af Vafþrúðnismál og dens indflydelse på vores daglige liv.
I nordisk mytologi er Vafþrúðnismál (eller Vaftrudnersmål) det 3. digt i den norrøne digtsamling Den ældre Edda og er en samtale på vers mellem Odin og Frigg, der handler om Odins færd til jætten Vaftrudner for at få rede på, hvem af de to som er den klogeste. Digtet er blandt de 32 eddadigte i manuskriptet Codex Regius. Det regnes blandt kundskabsdigtene i Edda i modsætning til heltedigtene.[1]
Eksterne henvisninger
- ^ Harald Beyer (1963): Norsk litteraturhistorie, Oslo, s 24
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
 | Spire Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |