Jotunheim

I denne artikel vil emnet Jotunheim blive behandlet, som har været genstand for undersøgelse og interesse inden for forskellige områder gennem årene. Jotunheim er et emne, der har udløst kontrovers og debat på grund af dets indflydelse og indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse vil de forskellige perspektiver og tilgange, der er blevet foreslået vedrørende Jotunheim, blive undersøgt, for at give en omfattende og komplet vision af dette emne. Ligeledes vil de implikationer og konsekvenser, som Jotunheim har haft i forskellige sammenhænge, ​​blive udforsket, samt de mulige måder at adressere og løse de udfordringer, det udgør. Gennem kritisk refleksion og stringent analyse vil vi søge at bidrage til forståelsen og viden om Jotunheim, med det formål at berige debatten og fremme en berigende og konstruktiv vision om dette emne.

En mulig visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, i denne udgave med de forskellige verdener eller riger som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil.

Jotunheim (moderne islandsk: Jötunheimar, norrønt: Jǫtunheimr) er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i Den Ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.[1]

Jotunheim er ofte blevet fejlagtigt omtalt som "Udgård" i dansk litteratur, men i de norrøne tekstkilder er dette udtryk kun benyttet om en fæstningsby i Jotunheim, der er regeret af kæmpejætten Udgårdsloke.

Jotunheim er også bosted for vætter, der ikke nødvendigvis er jætter, og er adskilt fra Asgård og Midgård med vandløb og en jernskov, og regnes som en af de ni verdener eller riger.

I tidlige kilder er Jotunheim placeret østpå, mens det i senere kilder forflyttede sig gradvis nordpå i takt med folks ændrede verdensbillede.[2] Saxo har i Gesta Danorum beskrevet kong Gorms og Thorkel Adelfars sejlads til jætternes land, hvor de også besøgte Udgårds-Loke. Saxos beretning minder om et eventyr fra brydningstiden mellem hedendom og kristendom. Skrymer var Udgårds-Loke i forklædning.[3]

Loke regnes som en af aserne, selv om han var født i Jotunheim, og hans far var jætten Fårbaute. Men alfader Odin blandede blod med Loke, og de blev derfor fosterbrødre eller "blodsbrødre."

Bjergområdet Jotunheimen i Norge har navn efter den mytologiske Jotunheim.

Noter

  1. ^ Haustlong
  2. ^ Rudolf Simek: Dictionary of northern mythology, s. 180, Stuttgart (1993)
  3. ^ Stefánsson, Finn: Udgårdsloke i Nordisk Mytologi på lex.dk. Hentet 29. april 2021 fra https://mytologi.lex.dk/Udg%C3%A5rdsloke
Nordisk mytologiSpire
Denne artikel om nordisk religion og mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.