Sigurd Fafnersbane
I dag er Sigurd Fafnersbane blevet et emne af generel interesse i det moderne samfund. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Sigurd Fafnersbane blevet mere og mere relevant i vores daglige liv. Uanset om Sigurd Fafnersbane er en person, et emne eller en dato, strækker dens indflydelse sig til flere aspekter af vores eksistens. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Sigurd Fafnersbane, og hvordan det påvirker folks hverdag. Fra dens relevans i den globale økonomi til dens indflydelse på populærkulturen, har Sigurd Fafnersbane formået at sætte et uudsletteligt præg på nutidens samfund.
Sigurd Fafnersbane er en skikkelse i nordisk mytologi beskrevet i Ældre Edda og den islandske Vølsungesagaen. Han er søn af Sigmund og Hjørdis og gift med Gudrun. Med sværdet Gram dræber han dragen Fafner og får tilnavnet "Fafnersbane". Derefter dræber han smeden Regin, som er hans fosterfader og Fafners broder. Billeder på en portal fra Hylestad stavkirke i Setesdal Norge og en kristen billed- og runeristning på Ramsundsberget i Södermanland i Sverige er eksempler på middelalderens billedfremstillinger af episoderne i Vølsungesagaen og Den Ældre Edda.
Sigurd bliver efter sin død Einherjer som sin far.
Sigurd har mange ligheder med den germanske Nibelung-sagnheld Siegfred, der i det 19. århundrede får en fremtrædende rolle i Wagners cykliske opera-epos, Nibelungens Ring og i det 20. århundrede i Dolkestødslegenden.
Bibliografi
- Edgar Haimerl, "Sigurd – ein Held des Mittelalters: Eine textimmanente Interpretation der Jungsigurddichtung," Alvíssmál 2 (1993): 81–104 (English summary, p. 104).
Eksterne henvisninger
- Sigurðarkviða Fáfnisbana I Danske, norske og svenske oversættelser.
- Sigurðarkviða Fáfnisbana II Danske, norske og svenske oversættelser.
 | Spire Denne artikel om nordisk religion og mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |