Yi (folk)

I denne artikel skal vi dykke ned i Yi (folk), et emne der har været genstand for interesse og debat i lang tid. Yi (folk) er et emne, der har fanget opmærksomheden hos akademikere, eksperter og den brede offentlighed, hvilket har genereret en række modstridende meninger og forskellige holdninger. Gennem årene har Yi (folk) været genstand for undersøgelser inden for forskellige vidensområder, hvilket har beriget debatten omkring dette emne. I denne artikel vil vi forsøge at kaste lys over Yi (folk) ved at udforske dens forskellige dimensioner og perspektiver for at opnå en dybere forståelse af dens betydning og relevans i dag.

Yi-kvinde i traditionel dragt
For alternative betydninger, se Yi. (Se også artikler, som begynder med Yi)

Yi (egenbetegnelse: ꆈꌠ, i officiel transskription: Nuo su, IPA: ; kinesisk: 彝族, Yìzú), i Vesten også kendt under det forældede og vistnok nedsættende navn Lolo, er et af de 56 offentlig anerkendte folkeslag i Folkerepublikken Kina. Det tæller ca. otte millioner mennesker i Kina og bor spredt rundt i de syd- og vestkinesiske provinser Sichuan, Yunnan, Guizhou og Guangxi, for det meste i bjergområder.

Der er særlig mange Yi'er i de tre autonome præfekturer Liangshan, Chuxiong og Honghe, samt i de autonome amter Ebian og Mabian (begge i Sichuan), Weining (i Guizhou), Shilin, Luquan, Xundian, Eshan, Xinping, Yuanjiang, Ninglang, Ning'er, Jingdong, Jinggu, Zhenyuan, Jiangcheng, Yangbi, Nanjian og Weishan (alle i Yunnan).

Der bor desuden mindre grupper af Yi-folk i Vietnam (3.300), Laos (ca. 2.000), Thailand og sandsynligvis også i Myanmar.

Historie

Yi-folk

Yifolket kan kendes tilbage til oldtidens Qiang, en folkegruppe som også regnes som forfædrene til tibetanerne, nakhifolket og vor tids qiangfolk. De stammede fra det sydøstlige Tibet og slog sig i det andet århundrede f.Kr. ned i egnen omkring nutidens Kunming og sydøst for Xichang. En del af dem havnede også i Thailand.

Sprog

Yi-kvinder

De fleste af de omkring 30 forskellige sprog som tales blandt yifolket er grene af de loloburmanske sprog indenfor de tibetoburmanske sprog. To mindre yigrupper med hver nogle få hundrede medlemmer taler derimod kadaisprog.

I 1200-tallet udviklede de deres egen piktografiske skrift. Den bestod oprindelig af omkring 10.000 skrifttegn. I 1956 blev latinske bogstaver indført, men fra 1974/1975 kom forsøgsvis en forenklet stavelsesskrift. Denne moderne Liangshan-Yi-stavelsesskrift består af 1.164 tegn. Den fik i 1980 officiel status.

Litteratur

  • Cheng Xiamin: A Survey of the Demographic Problems of the Yi Nationality in the Greater and Lesser Liang Mountains. Social Sciences in China. 3: Autumn 1984, 207-231.
  • Alain Y. Dessaint: Minorities of Southwest China: An Introduction to the Yi (Lolo) and Related Peoples, New Haven: HRAF Press, 1980.
  • Du Ruofu og Vincent F. Vip. Ethnic Groups in China, Beijing: Science Press, 1993.
  • Peter Goullart: Princes of the Black Bone. London: John Murray, 1959.
  • Barbara F. Grimes: Ethnologue, Dallas: Wycliffe Bible Translators, 1988.
  • Stevan Harrell (red.): Cultural Encounters on China's Ethnic Frontiers. The History of the History of the Yi, Seattle: University of Washington Press, 1995.
  • Stevan Harrell (red.): Perspectives on the Yi of Southwest China, Berkeley / Los Angeles / London: University of California Press, 2001, ISBN 0-520-21988-0.
  • John E. Herman: Amid the clouds and mist : China’s colonization of Guizhou, 1200-1700, Harvard University Press, Cambridge, MA 2007. ISBN 0674025911.
  • S. Robert Ramsey: The Languages of China. Princeton, N.J.: Princeton University Press, 1987.
  • Benoît Vermander: Migrating to and Inhabiting Yangjuan, Taipei:Taipei Ricci Institute
  • Ma Yin (red.) China's Minority Nationalities. Beijing: Foreign Language Press, 1994.
  • Zhang Weiwen og Zeng Qingnan: In Search of China's Minorities. Beijing: New World Press.

Eksterne henvisninger