Tjuvasjere
I denne artikel vil vi yderligere udforske Tjuvasjere og dens indflydelse på nutidens samfund. Tjuvasjere har været et emne for interesse og diskussion i mange år, og dets relevans er stadig til at tage og føle på i dag. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid har Tjuvasjere sat et betydeligt præg på forskellige aspekter af menneskelivet, der påvirker alt fra interpersonelle forhold til politiske og økonomiske dynamikker. Gennem denne detaljerede analyse vil vi søge at bedre forstå Tjuvasjeres rolle i nutidens verden og reflektere over dens indflydelse i fremtiden.
| Tjuvasjere чӑваш
| ||
|---|---|---|
.jpg)
| ||
| Tjuvasere på et sovjetisk frimærke | ||
| Antal og fordeling | ||
| Antal i alt | ||
 Rusland:
|
1.637.094(2002) | [1] |
*  Republikken Tjuvasjien: |
889.000(2002) | [1] |
*  Republikken Tatarstan: |
126.500(2002) | [1] |
*  Republikken Basjkortostan: |
117.300(2002) | [1] |
*  Uljanovsk oblast: |
111.300(2002) | [1] |
*  Samara oblast: |
101.400(2002) | [1] |
 Kasakhstan:
|
22.305(1989) | [2] |
 Ukraine:
|
10.593(2001) | [3] |
 Uzbekistan:
|
10.074(2002) | [4] |
 Turkmenistan:
|
2.281(1989) | [5] |
 Hviderusland:
|
2.242(1999) | [6] |
 Letland:
|
752(2002) | [7] |
 Moldavien:
|
1.204(1989) | [8] |
 Kirgisistan:
|
848(1999) | [9] |
 Georgien:
|
542(1989) | [10] |
 Estland:
|
495(2000) | [11] |
 Azerbaijan:
|
489(1989) | [12] |
| Etnografi | ||
| Sprog: | Tjuvasjisk, russisk | |
| Religion: | Russisk-ortodoksne kristne, islam | |
| Levevis: | Jægere, landbrugere; | |
| Udbredelse | ||
| ||
| Tjuvasisk diaspora i Volgas føderale distrikt | ||
Tjuvasjere (tjuvasjisk: чӑваш) er en folkegruppe i Rusland, der taler tjuvasjisk, og har republikken Tjuvasjien som vigtigste bosættelsesområde.
Ved folketællingen i 2002 blev der registreret 1.637.000 tjuvasjere i Rusland. Omtrent 889.000 af disse bor i Republikken Tjuvasjien, resten hovedsageligt i republikkerne Tatarstan og Basjkortostan og Samara oblast. Der bor også en del tjuvasjere i Kasakhstan.
Organisationer
I Rusland og de tidligere sovjetrepublikker findes tjuvasjiske kulturforeninger, der holder kontakten til Republikken Tjuvasjien, organiserer litteratur- og kulturarrangementer, markerer tjuvasjisk Akatuj (omtrent modsvarende Sankt Hans), Tjavarni (forårsfest). I 1990'erne oprettedes den "tjuvasjiske nationalkongres". Kongressen organiserer tjuvasjiske konkurrencer med sprogolympiader, "Miss Tjuvasjien" og lignende. Kongressen repræsenterer tjuvasjerne i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organization)[13]
Sproget
Tjuvasjisk, der sammen med russisk er officielt sprog i Republikken Tjuvasien, tilhører den tyrkiske sprogfamilie. 1.043.000 indbyggere i Den Russiske Føderation opgav at have tjuvasjisk som modersmål ved folketælling i 2010.[14]
Tjuvasjiske navne
De fleste tjuvasiske navne er russificerede. Med kristningen under Ivan 4. måtte tjuvasjererne lade deres børn døbe[kilde mangler] og antage ortodokse navne. Efternavnene dannedes som patronymer efter faderens navn: Ivan Stepan-ov (dansk: ~ Stepans Ivan, Ivan Stepansen). Ivans søn fik efternavnet Ivanov, Ivans datter fik efternavnet Ivanova. Arvede slægtsnavne blev taget i anvendelse i midten af 1900-tallet. Ved siden af russiske, officielle navne anvender tjuvasjiserne navne uformelt: Stappan Ivane (dansk: Stepan søn Ivan).
Familier, som ikke kristnedes, anvender fortsat gamle tjuvasjiske navne.[kilde mangler] Blandt kunstnere er det almindeligt at tage tjuvasjiske pseudonymer. Gennadij Lisin, en tjuvasjisk forfatter, tog navnet Ajhi (Ajgi), som betyder "den der".[kilde mangler]
Religion
Majoriteten af tjuvasjerne tilhører den russisk-ortodokse kirke. Ifølge visse kilder[kilde mangler] gik mange tjuvasjere over til islam i Zar-rusland, fordi muslimer blev ladet i fred mens der fandtes strengere regler og betalinger for den kristne befolkning.[kilde mangler] Resultatet heraf blev "tatariseringen".
En del af tjuvaserne er tilhængere af den gamle animistiske tjuvasjiske tro[kilde mangler]. Hvert år mødes de i Ucük ved en gammel eg og læser bønner til den guden Tor.[kilde mangler]
I øvrigt påpeges[hvem?] det, at tjuvaserne har en blanding af den ortodokse lære og gamle animistiske forestillinger.[15]
Kendte tjuvasjer
- Andrijan Nikolajev, tjuvasjisk kosmonaut
- Gennadij Ajgi, tjuvasjisk forfatter, som skrev på både tjuvasjisk og russisk
- Nikita Bitjurin, tjuvasjisk geograf og sinolog
Noter
- ^ a b c d e f "Folketælling i Rusland i 2002". Arkiveret fra originalen 22. juni 2020. Hentet 30. august 2011.
- ^ Sovjetisk folketælling i Kasakh SSR i 1989
- ^ Folketælling Ukraine i 2001 (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Atlas of Uzbekistan's Ethnic Minorities (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Sovjetisk folketælling i Turkmenske SSR i 1989
- ^ Hviderussisk folketælling i 1999
- ^ "Folketælling i Letland i 2002". Arkiveret fra originalen 21. oktober 2017. Hentet 30. august 2011.
- ^ Sovjetisk folketælling i Moldavian SSR i 1989
- ^ Folketælling i Kirgisistan i 1999
- ^ Sovjetisk folketælling i Georgisk SSR i 1989
- ^ Folketælling i Estland i 2000
- ^ Sovjetisk folketælling i Azerbaijan SSR i 1989
- ^ "UNPO". Arkiveret fra originalen 11. maj 2008. Hentet 21. august 2011.
- ^ Ethnologue; Chuvash, hentet 17. august 2014, (engelsk)
- ^ "narod.ru". Arkiveret fra originalen 5. november 2011. Hentet 21. august 2011.
Eksterne henvisninger
- Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan (1892), bind 16, sp. 409; Tjuva’sjerna (svensk)
- Nordisk Familjebok, Uggleupplagan (1919), bind 29, sp. 213; opslag: Tjuvasserna (svensk)
- András Róna-Tas: "Nutshell Chuvash" (Erasmus Mundus Intensive Program. Turkic languages and cultures in Europe (TLCE)) (engelsk)
 | Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |