Estere
I dagens verden er Estere et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder. Fra politik til folks dagligdag har Estere skabt endeløse debatter, diskussioner og refleksioner. Dens indvirkning er så betydelig, at dens tilstedeværelse bliver mere og mere tydelig i dagens samfund. Estere har vakt interesse hos eksperter, akademikere og almindelige borgere, som søger at forstå dets betydning og de implikationer, det har på deres liv. I denne artikel vil vi grundigt udforske problemet med Estere, analysere dets årsager, virkninger og mulige løsninger for at løse det omfattende.
| Estere eestlased
| ||
|---|---|---|
| ||
| Estere i nationaldragter, 1936 | ||
| Antal og fordeling | ||
| Antal i alt | ca. 1.100.000 | |
 Estland:
|
930.219 | |
 Rusland:
|
28.113 | |
 Finland:
|
11.000 | |
 Sverige:
|
15.000 | |
 Norge:
|
2.900 | |
 Letland:
|
2.381 | |
 Ukraine:
|
2.868 | |
 Georgien
|
450 | |
 Storbritannien
|
3.500 | |
 Irland
|
2.372 | |
 Belgien
|
2.000 | |
 Tyskland:
|
3.970 | |
 USA:
|
25.034 | |
 Canada:
|
22.000 | |
 Australien:
|
7.543 | |
| Etnografi | ||
| Etnicitet: | Europid | |
| Sprog: | Estisk; Võro; Seto | |
| Religion: | Lutheranere, Russisk-ortodokse kristne. | |
| Levevis: | ||
| Udbredelse | ||
| ||
| Kortet over Estland 1920-1940 viser bedst esternes historiske udbredelse. | ||
Estere (estisk: eestlased, ældre navn maarahvas[1])(på dansk også kaldet for estlændere) er en folkegruppe, overvejende bosatte i Estland og talende estisk, et finsk-ugrisk sprog, beslægtet med blandt andet finsk og ungarsk.
Historie
Estland fik en bofast befolkning for omkring 10.000 år siden. Til trods for, at man ikke kan vide hvilket sprog, der taltes i området på denne tid, er der teorier om, at det for 5.000 år siden indvandrede folk, som muligvis talte et tidligt finsk-ugrisk sprog beslægtet med moderne estisk. Denne forskning bygger overvejende på genetik, ikke på sprogforskning.[2] Sprogforskere har ment, at finsk-ugriske sprog dukkede op langt senere omkring Østersøen, formodentlig i tidlig bronzealder (ca. 1.800 f.Kr.).[3] [4]
Navnet "Eesti", eller Estland, antages at stamme fra germansk Aestii, hvilken benævnelse findes hos Tacitus i dennes værk "Germania" 98 e.Kr. om de baltiske folk, som boede nord for floden Wisła. Skandinaverne kaldte landet syd for Den Finske Bugt "Eistland", og dette er fortsat det islandske navn på Estland. Protoestiske folk (lige som andre brugere af østersøfinske sprog) kaldtes derimod chuder i oldslaviske krøniker.
Noter
- ^ Jürgen Beyer, Ist maarahvas (‚Landvolk‘), die alte Selbstbezeichnung der Esten, eine Lehnübersetzung? Eine Studie zur Begriffsgeschichte des Ostseeraums. Zeitschrift für Ostmitteleuropa-Forschung 56 (2007), s. 566-593.
- ^ "Virpi Laitinena et al. (2002), Y-Chromosomal Diversity Suggests that Baltic Males Share Common Finno-Ugric-Speaking Forefathers, Human Heredity, pages 68-78" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 17. maj 2011. Hentet 1. september 2011.
- ^ Petri Kallio 2006: Suomalais-ugrilaisen kantakielen absoluuttisesta kronologiasta. — Virittäjä 2006. (Med engelsk sammenfatning).
- ^ "Häkkinen, Jaakko 2009: Kantauralin ajoitus ja paikannus: perustelut puntarissa. – Suomalais-Ugrilaisen Seuran Aikakauskirja 92" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 14. oktober 2017. Hentet 1. september 2011.
Eksterne henvisninger
 | Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |