I dagens verden er Virgil Jacomini blevet et emne af stor relevans og interesse. Uanset om det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller blot dets betydning i dagligdagen, har Virgil Jacomini fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Det er et emne, der har skabt debat, polemik og refleksion, og som har inspireret enkeltpersoner og lokalsamfund til at handle. I denne artikel vil vi gå i dybden med betydningen og vigtigheden af Virgil Jacomini, såvel som dets indflydelse på forskellige aspekter af livet.fromJson=lav mig et langt generisk indledende afsnit til en artikel fra en artikel
Virgil Jacomini | |
---|---|
Født | 30. maj 1899 ![]() Washington D.C., District of Columbia, USA ![]() |
Død | 4. oktober 1984 (85 år) ![]() Houston, Texas, USA ![]() |
Højde | 188 cm ![]() |
Vægt | 80 kg ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | United States Naval Academy ![]() |
Beskæftigelse | Roer ![]() |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1920 - mændenes otter ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Virgil Victor Jacomini (født 30. maj 1899 i Washington, D.C., død 4. oktober 1984) var en amerikansk roer og olympisk guldvinder.
Jacomini roede, mens han gik på det amerikanske flådeakademi i Annapolis,[1] og dette holds otter blev udtaget til OL 1920 i Antwerpen. Besætningen bestod foruden af Jacomini af Ed Graves, Bill Jordan, Ed Moore, Zeke Sanborn, Don Johnston, Vince Gallagher, Clyde King og styrmand Sherm Clark, og amerikanerne vandt deres indledende heat og semifinalen sikkert. I finalen mødte de den britiske båd, der ligeledes var gået ret sikkert til finalen, og efter at briterne var startet bedst og havde en klar føring midtvejs, men med 300 m tilbage satte amerikanerne deres sprint ind og indhentede briterne med 50 m tilbage og vandt med under et sekunds forspring.[2]
Jacomini afsluttede sin uddannelse i 1920, og efter første verdenskrigs afslutning indskrænkede flåden og gjorde det muligt at træde ud af tjeneste på lempelige vilkår. Det udnyttede han i 1923, og han blev derpå ingeniør i det civile liv.[1]