Nu om dage er Rüdiger Henning blevet et meget vigtigt emne i samfundet. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen har Rüdiger Henning indtaget en fundamental rolle i vores liv, og har påvirket alt fra vores måde at kommunikere på til vores politiske beslutninger. Derfor er det afgørende grundigt at analysere virkningen af Rüdiger Henning på forskellige aspekter af vores daglige liv, samt de udfordringer og muligheder, det giver. I denne artikel vil vi udforske relevansen af Rüdiger Henning i dagens verden, hvilket giver et komplet overblik, der søger ikke kun at informere, men også at generere refleksion og debat om dette vigtige emne.
Rüdiger Henning | |
---|---|
Født | 5. november 1943 ![]() Berlin, Tyskland ![]() |
Død | 2. oktober 2024 (80 år) ![]() Berlin, Tyskland ![]() |
Højde | 190 cm ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer ![]() |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1968 - mændenes otter ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Rüdiger Henning (født 5. november 1943 i Berlin, død 2. oktober 2024[1]) var en tysk roer og olympisk guldvinder.
Henning begyndte sin karriere i Ruder-Union Arkona i Berlin og vandt EM-guld i firer med styrmand for Vesttyskland i 1965. Hele firerbesætningen skiftede derpå til otteren, og i denne båd blev han verdensmester i 1966 samt europamester i 1967.[2]
Vesttyskerne var derfor blandt favoritterne ved OL 1968 i Mexico City. De vandt da også deres indledende heat ganske sikkert, og i finalen var de igen hurtigst, da de vandt med næsten et sekund foran nummer to, Australien, og Sovjetunionen var yderligere godt et sekund efter på tredjepladsen. De vesttyske guldvindere var foruden Henning Horst Meyer, Dirk Schreyer, Wolfgang Hottenrott, Egbert Hirschfelder, Lutz Ulbricht, Jörg Siebert, Roland Böse (i finalen erstattet af Niko Ott) og styrmand Gunther Tiersch.[3] For guldmedaljen blev otteren udnævnt som årets vesttyske hold, og de bar OL-flaget ind ved åbningsceremonien ved OL 1972 i München.[2]