I dag er Andrew Lindsay et emne, der har fået relevans på forskellige områder af samfundet. Dens indvirkning strækker sig fra den personlige til den professionelle sfære og genererer diskussioner og refleksioner over dens indflydelse på vores liv. Fra dens oprindelse til dens nuværende udvikling har Andrew Lindsay været genstand for interesse og undersøgelse, hvilket har motiveret eksperter og fans til at dykke ned i dens mange facetter. I denne artikel vil vi udforske de forskellige perspektiver og aspekter relateret til Andrew Lindsay, analysere dets betydning og implikationer i dagens verden.
Andrew Lindsay | |
---|---|
Født | Andrew James Ronald Lindsay ![]() 25. marts 1977 (47 år) ![]() Portree, Storbritannien ![]() |
Far | Stephen James Lindsay ![]() |
Mor | Margaret Ann Powell ![]() |
Ægtefælle | Lady Amy Jane Gordon ![]() |
Børn | Geordie Lindsay, Albert Andrew Lindsay, Hector Granville Lindsay, Wilfred Lindsay ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Eton College, St. Aubyns School, Brasenose College ![]() |
Beskæftigelse | Roer ![]() |
Deltog i | roning ved sommer-OL 2000 - mændenes otter ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Member of the Order of the British Empire ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Andrew James Ronald Lindsay (MBE) (født 25. marts 1977 i Portree) er en skotsk forretningsmand og tidligere roer og olympisk guldvinder.
Lindsay gik på Eton College og senere på Oxford. Han deltog blandt andet i tre udgaver af Boat Race mod Cambridge.[1]
Hans rokarriere blev ganske kort: Han var med i den britiske otter i 1998 til 2000, med en afstikker til firer med styrmand, hvor han var med til at sikre Storbritannien bronze ved U/23-VM i 1999.[2]
Højdepunktet i karrieren kom ved OL 2000 i Sydney, hvor otterens besætning ud over Lindsay bestod af Ben Hunt-Davis, Simon Dennis, Louis Attrill, Luka Grubor, Kieran West, Fred Scarlett, Steve Trapmore og styrmand Rowley Douglas. I indledende heat blev briterne nummer to i deres heat efter Australien, men de kvalificerede sig til finalen efter sejr i opsamlingsheatet. I finalen lagde briterne sig i spidsen fra løbets begyndelse, og der blev de og sikrede sig guldet (den første britiske guldmedalje i disciplinen siden OL 1912) lidt under et sekund foran australierne, mens bronzen gik til Kroatien.[3]
Efter OL indstillede han rokarrieren og koncentrerede sig om en karriere i forretningsverdenen. Han har været administrerende direktør i Telecom Plus plc.[1]