I dag er Uglebræt et emne på alles læber. Fra dets indvirkning på samfundet til dets forskellige implikationer har Uglebræt fanget opmærksomheden hos et bredt spektrum af mennesker rundt om i verden. Uanset om vi taler om dets indflydelse inden for politik, økonomi, teknologi eller et hvilket som helst andet felt, har Uglebræt vist sig at være et emne, der er værd at analysere og debattere. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest relevante facetter af Uglebræt, og hvad dets tilstedeværelse betyder for fremtiden. Uden tvivl er Uglebræt et emne, der vil fortsætte med at skabe interesse og diskussion i de kommende år, og det er afgørende at forstå dets betydning i det nuværende landskab.
Et uglebræt (frisisk: ûleboerd, groningsk: oelbred, Drents dialekt: oelnbret) er et trekantet lodret opretstående skod for et røghul (lyre) øverst i gavlen skabt af trapezformet, trekantet endeafskærmning af et valmtag. Denne trekantede træplade tjente til ventilation (åbning) og for at beskytte laden mod fugtighed. Gennem hullet kan kirkeugler og slørugler flyve ind og ud. Den ældste kendte omtale er fra 1669.[kilde mangler]
Et uglebræt består af to dele. I midten en dekoreret bjælke. På begge sider af denne har de frisiske uglebrædder som regel en svane med en buet hals, mens de saksiske uglebrædder i Twente og Achterhoek anvender to stiliserede hestehoveder, der enten vender indad eller udad.
Der er mange forskellige former for udformning af dekorerationen i midten, men de kan opdeles i seks hovedgrupper, der stammer fra de forskellige regioner: