Frontispice (arkitektur)

I dagens verden er Frontispice (arkitektur) et emne, der har fanget opmærksomheden hos folk i alle aldre og interesser. Med den voksende interesse for dette emne er det vigtigt at forstå dets implikationer og overveje dets indvirkning på forskellige områder af samfundet. Hvad enten det er fra et historisk, videnskabeligt, kulturelt eller socialt perspektiv, har Frontispice (arkitektur) været genstand for adskillige debatter og diskussioner, hvilket har skabt en stigende interesse for at vide mere om dets oprindelse, dets udvikling og dets relevans i dag. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Frontispice (arkitektur), analysere dets betydning og behandle forskellige synspunkter for at give et komplet overblik over dette fascinerende emne.

Frontispice over indgangen til synagogen i Forbach, Saint-Remy Avenue, bygget 1835-1836
For alternative betydninger, se Frontispice. (Se også artikler, som begynder med Frontispice)

Frontispice (fra fransk frontispice af latin frontispicium ordret 'det at se forsiden', af frons 'pande' og spicere 'se') eller fronton, lille frontispice,[1] kaldes enhver gavl eller gavlagtig prydelse af klassisk antik art. Grundformen er den lave, trekantede tempelgavl (sammenlign med tympanon), som allerede antikken selv brugte dekorativt i mindre format, for eksempel på attiske gravsteler og senere som prydværk over døre og vinduer, i hvilket tilfælde frontispice i stedet for trekantet kunne gøres fladbuet; en vægdekoration i Eumachias hus i Pompeji er et af de ældste eksempler på rundede gavlfelter. Renæssancen genoptog motivet, især i mindre format, og fyldte gerne gavlfeltet med et hoved eller ornamenter (for eksempel på Christian 4.’s bygninger), og siden da har frontispice været et næsten uundværligt tilbehør i arkitektonisk dekoration. I 17.—18. århundrede kronedes bygningernes midtrisalitter regelmæssigt med trekantede eller runde, ofte relief smykkede frontispice, og barokstilens vilde retninger varierede frontispice-motivet med talrige forkrøppede og splittede afarter, medens nyklassicismen vendte tilbage til roligere former.

Eksterne henvisninger og kilder

Frontispice i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920), bind 9, side 66, skrevet af Mag.art Chr. A. Jensen

Noter

  1. ^ fronton — Den Danske Ordbog