Lyre (bygningsdel)

I dagens verden er Lyre (bygningsdel) et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder. Hvad enten det er inden for politik, samfund, videnskab eller teknologi, har Lyre (bygningsdel) formået at fange opmærksomheden hos et stort antal mennesker rundt om i verden. Dens indflydelse er så betydelig, at dens indvirkning har kunnet mærkes i forskellige aspekter af dagligdagen, hvilket har genereret diskussioner, debatter og refleksioner omkring dens betydning og implikationer. I denne artikel vil vi yderligere udforske Lyre (bygningsdel)'s rolle i dag, analysere dets forskellige facetter og forsøge at forstå, hvordan det er kommet til at indtage en så fremtrædende plads i den offentlige samtale.

For musikinstrumentet, se Lyre (musikinstrument)
Haugianerne, maleri af Adolph Tidemand omkring 1848-1852. Rummet er uden vindue, og lyset kommer fra lyren i taget.
En lyre i taget på et hus fra Borðoy på Færøerne, udstillet på Frilandsmuseet ved København. Røgen fra det åbne indsted uden skorsten gik ud af huset gennem lyren. Lyren er den eneste lyskilde i stuen. Bjælken viser årstallet 1866.

En lyre er en åbning i taget på en bygning for at slippe røg ud fra ildstedet og lys ind. Ordet har sin oprindelse i det norrøne ljôri, og er etymologisk antageligt beslægtet med lys, (norrønt) ljôs.[1][2] Bygninger med lyre blev også kaldt årestuer eller røgstuer, fordi røgen fra ildstedet blev sluppet ud i rummet, da der ikke var en skorsten til at lede røgen op og ud.

Referencer

  1. ^ Falk, Hjalmar og Alf Torp 1903-05: Etymologisk ordbog over det norske og det danske sprog, s.465
  2. ^ Ordbog over det Danske Sprog, opslag "lyre"
Bygning eller seværdighedSpire
Denne artikel om en bygning, et bygningsværk eller en seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.