I denne artikel vil vi udforske Stortingsvalget 1945 fra forskellige perspektiver for at forstå dens indflydelse på samfundet. Fra sin fødsel til i dag har Stortingsvalget 1945 spillet en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af dagligdagen. Vi vil analysere dens udvikling over tid og fremhæve dens resultater og udfordringer. Derudover vil vi undersøge, hvordan Stortingsvalget 1945 har påvirket og formet vores personlige og kollektive oplevelser. Gennem denne rejse søger vi at give et omfattende overblik over Stortingsvalget 1945 og dets relevans i nutidens verden.
Stortingsvalget 1945 var det første stortingsvalget i Norge efter 2. verdenskrig, det blev afholdt 8. oktober 1945.
Einar Gerhardsens anden regering blev dannet efter dette valg.
Valget var en stor sejer for Arbeiderpartiet, som fik seks nye mandater og flertallet alene i Stortinget, selv om de gik tilbage i stemmetal. En anden stor vinder var Norges Kommunistiske Parti, som fik sit klart bedste valg nogensinde og gik frem fra at være et miniparti før krigen til 11 stortingsmandater. Kristelig Folkeparti opstillede for første gang til valg som et landsdækkende parti, og fik også et godt resultat.
Flere partier som havde opstillet ved Stortingsvalget 1936 kom ikke tilbage: Samfundspartiet, Nasjonal Samling, Frisindede Folkeparti og Det Radikale Folkeparti.
Parti | Procent af stemmerne (%) | Ændring sammenlignet med 1936 | Mandater | Ændring sammenlignet med 1936 |
---|---|---|---|---|
Arbeiderpartiet | 41,0 | - 1,5 | 76 | + 6 |
Høyre | 17,0 | - 4,3 | 25 | - 11 |
Venstre | 13,8 | - 2,2 | 20 | - 3 |
Norges Kommunistiske Parti | 11,9 | + 11,6 | 11 | + 11 |
Bondepartiet | 8,0 | - 3,5 | 10 | - 8 |
Kristelig Folkeparti | 7,9 | + 6,6 | 8 | + 6 |
Sogn og Fjordane fiskar- og småbrukarparti | 0,2 | + 0,2 | 0 | 0 |
Nytt Norge | 0,1 | + 0,1 | 0 | 0 |
Total | 100 | 0 | 150 | 0 |