I denne artikel vil vi dykke ned i emnet Stortingsvalget 1921, udforske dets forskellige facetter og dets relevans i dag. _Var1 er et emne, der har vakt stor interesse på forskellige områder, fra videnskab til populærkultur, og dets indflydelse har haft stor betydning for samfundet. Gennem historien har Stortingsvalget 1921 spillet en fundamental rolle i menneskers liv, og har påvirket deres beslutninger, deres overbevisninger og deres måde at interagere med verden omkring dem. Ydermere har Stortingsvalget 1921 været genstand for debat og analyse ved adskillige lejligheder, hvilket har bidraget til at berige vores forståelse af netop denne problemstilling. I de næste par linjer vil vi i detaljer undersøge de forskellige aspekter af Stortingsvalget 1921 og deres betydning i den aktuelle kontekst.
Stortingsvalget 1921 blev afholdt i Norge om mandagen den 24. oktober 1921. Det var det første stortingsvalget i Norge som blev afholdt ved forholdstalsvalg, i det gamle system var det flertalsvalg i enmandskredse. Dette gav et Storting med en mere retfærdig fordeling af pladserne i forhold til stemmetallene. Samtidig blev tallet på stortingsrepræsentanter øgede med 24, så der i alt var 150 medlemmer af Stortinget.
Otto Albert Blehrs anden regering (Venstre) var udnævnt nogen måneder før valget, og blev siddende.
Parti | Procent af stemmerne (%) | Ændring i forhold til 1918 | Mandater | Ændring i forhold til 1918 |
---|---|---|---|---|
Fellesliste Høyre og Frisinnede Venstre | 33,4 | +3,0 | 57 | + 8 |
Arbeiderpartiet | 21,3 | -10,3 | 29 | + 11 |
Venstre | 20,1 | -8,2 | 37 | - 15 |
Landmandsforbundet | 13,1 | +8,4 | 17 | + 14 |
Sosialdemokratene | 9,2 | +9,2 | 8 | + 8 |
Det Radikale Folkeparti | 2,5 | -0.8 | 2 | - 1 |
Andre | 0,4 | -1,3 | 0 | - 1 |
Total | 100 | 0 | 150 | + 24 |