I denne artikel skal vi analysere og diskutere Slangerupgade, et emne der har skabt stor interesse og debat i dagens samfund. Fra forskellige perspektiver og tilgange vil vi behandle de mest relevante og kontroversielle aspekter relateret til Slangerupgade, med det formål at give et komplet og detaljeret overblik over dette emne. Igennem denne artikel vil vi undersøge dens indvirkning på forskellige områder, såvel som de implikationer og konsekvenser, det medfører. Ligeledes vil vi undersøge de forskellige meninger og holdninger til sagen og tilbyde en kritisk og objektiv analyse. Gennem denne analyse sigter vi mod at tilbyde et omfattende overblik over Slangerupgade og dets relevans i dag.
Slangerupgade er en gade i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro i København. Den er en sidegade til Rovsingsgade og ender i Haraldsgade.
Gaden hedder sådan fordi Slangerupbanens skinner løb lige i nærheden. Den blev officielt navngivet i 1915, på dette tidspunkt lå gaden frit ned mod Nordbanen og Slangerupbanen, som fra den daværende Lygten Station bragte Nørrebros arbejdere ud til Furesøens og Hareskovens herligheder. Banen blev i 1976 omlagt til Svanemøllen Station og blev i 1977 en del af S-banen.
I gaden er der udelukkende beboelse, bl.a. en stor andelsboligforening: ”Slangeruphus SDSN”
Nr. 3-5 er Stiftelsen for Oliemølle- og Sæbearb. V. Akts. Danske Sojakagefabr. Og A/S Fabr. Noma. Helt i 1970'erne finder man adskillige oliemøllere i gaden (Nr. 1) samt talrige gørtlere.
I 1958 boede bl.a. mannequin Svanhild Swoboda i nr. 1.
Ud mod Rovsingsgade er der en smuk rundet afslutning af det lange, røde murstenshus.