Fogedmarken
Fogedmarkens tema er et, der har fanget opmærksomhed fra millioner rundt om i verden. Fra hans indflydelse på samfundet til hans indflydelse på populærkulturen har Fogedmarken sat et uudsletteligt præg på historien. I denne artikel vil vi gå i dybden med de mest relevante aspekter af Fogedmarken, fra dets oprindelse til dets udvikling over tid. Gennem eksklusive interviews, omfattende research og detaljeret analyse vil vi afsløre den sande betydning af Fogedmarken og dens indvirkning på den moderne verden.
Fogedmarken og Fogedgården er to sammenhængende gader i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro i København. Fogedmarken løber mellem Jagtvej og Rådmandsgade, mens Fogedgården er en sidegade til Fogedmarken. Gaderne er anlagt på en gammel sandgrav.
Gaderne blev navngivede som moderne pendanter til det ældre navn Rådmandsgade. Byfogeden, der også havde jord i »Borgmester og Råds vang«, var indtil 1660 den vigtigste kommunale tjenestemand i København. Han ledede bytinget hver mandag foran rådhuset og fungerede som politimester og dommer. Gadenavnet blev godkendt i 1935.
Fogedgården er opført 1942-43 og tegnet af Kay Fisker og C.F. Møller for Københavns Kommunes aldersrentenydere. Boligbebyggelsen er i fem etager med stribet murværk og tegltage og markante høje skorstene. Vinduerne er siden udskiftet til andre modeller. Ved indgangen står der høje poppeltræer.
Fogedgården betragtes som et bebyggelsesmønster, dvs. et afgrænset område i bygningsmassen, hvor bygninger, pladser, veje, grønne arealer går op i en højere enhed. Ejendommen i nr. 6 husede fra 1948 til 1959 tidligere Kvindehjemmets annex, en træbarak med plads til 48 kvinder uden børn[1]. En del af Kollegiegården har siden 1961 adresse i gaden.
Fogedmarken ser ud over en nedlagt fabrik med en markant ottekantet skorsten i røde og gule murstensstriber
Kilde
- ^ Tinne Vammen: Midlertidigt Ophold, Kvindehjemmet i København 1902-2002, s. 181
