Slaget ved Ubakalu

I dag er Slaget ved Ubakalu i fokus for mange mennesker. Dens relevans er vokset betydeligt i forskellige aspekter, hvilket har genereret debatter, forskning og flere meninger om sagen. Dette emne er af stor interesse for samfundet generelt, da det på en eller anden måde påvirker folks daglige liv. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Slaget ved Ubakalu, dets udvikling over tid og dets indflydelse på forskellige områder. Ligeledes vil vi analysere, hvordan Slaget ved Ubakalu har fået betydning i dag, og hvad er implikationerne af dets relevans på forskellige områder.

Slaget ved Ubakalu var et slag under den nordiske 25-årskrig, som blev udkæmpet 16. marts[1] 1571 mellem svenske og russiske tropper. En svensk styrke under ledelse af Karl Henriksson Horn overraskede livlænderen Tiesenhusens styrke, som blev fuldstændig udslettet.

I august 1570 angreb russiske tropper under den danske hertug Magnus, som tjenestegjorde for zar Ivan den Grusomme, byen Reval med 25.000 mand. Angrebet mislykkedes, og nogen hjælp fra den danske marine fik de ikke. Da svenskerne i Reval i februar 1571 modtog et brev med oplysninger om, at Sverige og Danmark havde indgået en fredsaftale, udførte de et vellykket angreb. Hertug Magnus brændte den 16. marts sin lejr og drog bort. Samtidig brød Tiesenhusen belejringen af Weissenstein. Karl Horn angreb og overraskede med 300 mand Tiesenhusens styrke ved byen Ubakalu uden for Weissenstein. Tiesenhusen mistede hele sin styrke og størstedelen af sit hidtidige krigsbytte.

Noter

  1. ^ Isacson, Claes Göran: Vägen till stormakt, Norstedts 2006, ISBN 91-13015-02-8

Litteratur

  • Sundberg, Ulf: Svenska krig 1521-1814, s. 76-77, Hjalmarson & Högberg Bokförlag, Stockholm 2002, ISBN 91-89660-10-2