Februarrevolutionen (Rusland)

I dag er Februarrevolutionen (Rusland) et emne, der er blevet aktuelt i samfundet, og vækker interessen hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Med tiden er Februarrevolutionen (Rusland) blevet et konvergenspunkt for diskussioner, debatter og refleksioner i forskellige sammenhænge, ​​hvad enten det er i den akademiske, arbejdsmæssige eller personlige sfære. Dens indvirkning har nået et punkt, hvor det er bydende nødvendigt at dykke dybere ned i Februarrevolutionen (Rusland), dets implikationer og dets indflydelse på vores liv. I denne artikel vil vi behandle forskellige perspektiver og tilgange relateret til Februarrevolutionen (Rusland), med det formål bedre at forstå dets omfang og de mulige implikationer, det har i vores nuværende samfund.

Februarrevolutionen
Del af Den Russiske Revolution 1917
Demonstranter i Petrograd i marts 1917
Demonstranter i Petrograd i marts 1917
Dato 8. marts – 16. marts 1917 G.S.
(23. februar – 3. marts 1917 N.S)
Sted Det Russiske Kejserrige Rusland
Resultat Revolutionær sejr:
  • Afskaffelse af det russiske monarki
  • Proklamation af republikken
Parter
Regeringen:
  • Petrograd politi
  • Specialkorps (gendarmer)
  • Indenrigsministeriet
  • Kejserlige russiske hær

Monarkister:

  • Russiske Forsamling (Parti)
  • Monarkistisk Parti
  • Union af det russiske folk
 De Liberale:

Socialisterne:

Ledere
Angrebet på zarens palads under de første dage af februarrevolutionen.
For alternative betydninger, se Februarrevolutionen. (Se også artikler, som begynder med Februarrevolutionen)

Februarrevolutionen er betegnelsen for de begivenheder, der fandt sted fra 23. februar – 3. marts G.S. (8. – 16. marts N.S) 1917,[a] som førte til, at zar Nikolaj 2. måtte abdicere. En liberale russiske provisoriske regering kom til magten. Inden for sovjetisk historieskrivning er revolutionen derfor også kendt som den Borgerlige Demokratiske Revolution i Februar.[1] Februarrevolutionen var den første af to russiske revolutioner i 1917. Den anden revolution, der kendes som Oktoberrevolutionen, så den russiske provisoriske regering – der var kommet til magten i forbindelse med Februarrevolutionen – blive afsat af bolsjevikker og Vladimir Lenin komme til magten.[2]

Revolutionens vigtigste begivenheder fandt sted i og nær Petrograd (det nuværende Sankt Petersborg), det Russiske Kejserriges daværende hovedstad, hvor længerevarende utilfredshed med monarkiet mundede ud i masseprotester mod madrationering den 23. februar G.S. (8. marts N.S).[3] De revolutionære begivenheder varede omkring otte dage og involverede massedemonstrationer, voldelige og væbnede sammenstød med politi og gendarmer, som var de sidste loyale styrker overfor det russiske monarki. Den 27. februar G.S. (12. marts N.S.) begik hovedstadens garnison mytteri og valgte at støtte de revolutionæres side. Tre dage senere abdicerede zar Nikolaj 2., hvilket gjorde en ende på Romanov-dynastiets styre og det Russiske Kejserrige. Den russiske provisoriske regering under prins Georgij Lvov ledelse erstattede efterfølgende det tidligere russiske ministerråd.

Noter

  1. ^ Der fremkommer en forskel i datoer, fordi man i Rusland dengang brugte den julianske kalender, der er 13 dage efter den gregorianske kalender. I henhold til den julianske kalender, som Rusland dengang anvendte, startede revolutionen i februar – heraf navnet. Nogle, særligt i Vesten, benævner undertiden revolutionen som Marts-revolution, grundet dateringen i henhold til den gregorianske kalender. Rusland overgik til den gregorianske kalender i 1918.

Referencer

  1. ^ Aluf, I. A. (1979). February Bourgeois Democratic Revolution of 1917. The Great Soviet Encyclopedia (3rd udgave). The Gale Group, Inc.
  2. ^ John Roberts: Verdenshistorie 8. De europæiske imperier 1800-1930 (Rosinante, 2000); s. 152.
  3. ^ History of the Women's Day. United Nations website.