Pugatjovopstanden

Pugatjovopstandens tema er et, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. I lang tid har Pugatjovopstanden været genstand for debat, diskussion og dyb analyse. Dens indvirkning på samfundet, kulturen og økonomien er ubestridelig, og dens relevans er stadig tydelig i dag. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Pugatjovopstanden, fra dets oprindelse og udvikling til dets indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen. Gennem en grundig undersøgelse håber vi at kunne kaste lys over dette fænomen og give et klart og præcist billede af dets betydning for den moderne verden.

Oprørerne under Pugatjovopstanden. Maleri med flere figurer baseret A.S. Pushkins digt om opstanden og andre historiske kilder. Statsmuseet i Belgorod.

Pugatjovopstanden (russisk: Восстание Пугачёва, Vosstanie Pugatjova) var et oprør i Det Russiske Kejserrige, der fandt sted 1773–1775. Oprøret var det største af de mange oprør, der fandt sted i Rusland efter, at Katarina den Store havde overtaget magten i 1762. Opstanden opstod som et organiseret oprør blandt Ural-kosakkerne under ledelse af kosakken Jemeljan Pugatjov, en tidligere løjtnant i den russiske hær, på baggrund af dyb utilfredshed blandt bønder og livegne, og de omkostninger som den russisk-tyrkiske krig (1768-1774) påførte befolkningen. Efter oprøret opnåede succes i begyndelsen, etablerede Pugatjov en alternativ regering og afdøde zar Peter 3. og proklamerede livegenskabet for ophørt.[1][2]

Oprøret fik støtte fra forskellige grupper, herunder bønderne, kosakkerne og de gammeltroende. På et tidspunkt hævdede oprørerne at have kontrol over det meste af territoriet mellem Volga-floden og Uralbjergene. En af de mest betydningsfulde begivenheder under opstanden var Slaget ved Kazan i juli 1774, hvorefter opstanden i højere grad tog karakter af en bondeopstand.

Regeringsstyrkerne reagerede ikke effektivt på opstanden i starten, delvist på grund af logistiske vanskeligheder og manglende forståelse af opstandens omfang. Oprøret blev slået ned mod slutningen af 1774 af general Michelsohn ved Tsaritsyn. Pugatjov blev fanget kort efter og halshugget i Moskva i januar 1775.[3] Yderligere repressalier mod oprørsområdener blev udført af den russiske hær.[4]

Begivenhederne har genereret mange historier i legender og litteratur, især Pusjkins historiske roman Kommandantens Datter (1836). Det var den største opstand i det russiske imperiums historie.

Referencer

  1. ^ Tucker, Spencer C. (2017). The Roots and Consequences of Civil Wars and Revolutions: Conflicts that Changed World History (engelsk). ABC-CLIO. s. 140. ISBN 9781440842948. Hentet 9. oktober 2019.
  2. ^ Opslag "Pugatjovopstanden", lex.dk
  3. ^ Longley, David (2014-07-30). Longman Companion to Imperial Russia, 1689-1917 (engelsk). Routledge. s. 50. ISBN 978-1-317-88220-6.
  4. ^ Christine Hatt (2002). Catherine the Great. Evans Brothers. s. 28-29. ISBN 9780237522452.