Slaget ved Jakobstadt
I dagens verden er Slaget ved Jakobstadt blevet et grundlæggende spørgsmål, der påvirker forskellige områder af samfundet. Dens relevans spænder fra personlige til virksomhedsaspekter, der påvirker beslutningstagning, teknologisk udvikling, økonomi, politik og kultur. Uanset hvilket perspektiv det angribes fra, vækker Slaget ved Jakobstadt bekymringer og genererer debatter på alle områder af det daglige liv. I denne artikel vil vi udforske de forskellige dimensioner af Slaget ved Jakobstadt og dens indflydelse på vores miljø, analysere dens betydning og de implikationer, den har på vores nuværende virkelighed.
Slaget ved Jakobstadt (svensk: Slaget vid Jakobstadt; russisk: Сражение у Якобштадта, tr. Srazjenije u Jakobsjtadta; lettisk: Jēkabpils, polsk: Krzyżbork) blev udkæmpet den 26. juli 1704 under Den Store Nordiske Krig. Svenskerne vandt en stor sejr på trods af at russerne overgik dem i antal og havde polske allierede. Den svenske hær mistede omkring 400 mand, mens russernes og polakkernes tab var omkring 3.000 mand.[1][2]
Noter
- ^ Kuvaja, Christer (2008). Karolinska krigare 1660–1721. Helsingfors: Schildts Förlags AB. s. 164. ISBN 978-951-50-1823-6.
- ^ "Northern Wars, Oskar Sjöström" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. februar 2009. Hentet 5. februar 2009.
| Den varægiske periode |  | |
|---|---|---|
| Delfyrstendømmer og det mongolske herredømme | ||
| Storfyrstendømmet Moskva | ||
| Zar-Rusland | ||
| Det Russiske Kejserrige |
| |
| Russiske zarer | ||
| De russiske-osmanniske krige | ||
| Ruslands opstande og revolutioner | ||
| Russiske SFSR og en del af Sovjetunionen | ||
| Russiske Føderation efter 1990 | ||
Se også: Rusland | ||
