I dag er Museumsgården (Møn) et emne af interesse og diskussion på forskellige områder. Fra politik til populærkultur har Museumsgården (Møn) fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Dens virkning og relevans har overskredet grænser og er blevet et mødested for debat og refleksion. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Museumsgården (Møn), analysere dets indflydelse på det nuværende samfund og dets projektion ind i fremtiden. Fra dens oprindelse til dens udvikling over tid, vil vi dykke ned i en dyb analyse, der vil give os mulighed for at forstå vigtigheden af Museumsgården (Møn) i vores nuværende virkelighed.
Museumsgården | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Frilandsmuseum |
Adresse | Skullebjergvej 15, 4780 Stege |
Grundlagt | 1968 |
Eksterne henvisninger | |
Officiel hjemmeside |
Museumsgården (tidligere Høvangsgården og Skuldebjerggård,[1] i folkmunde Hans Hansens gård[2]) er et frilandsmuseum i Keldbylille sydøst for Stege på Møn, der er indrettet i en bondegård fra omkring år 1800. Museet indeholder bl.a. bondestuer, køkken, stalde, vogne og landbrugsredskaber.[3]
Gården blev opført på sin nuværende placering uden for Keldbylille i 1800[1] af gårdmanden Poul Bendsen. Gården er en typisk udflyttergård, hvor man har flyttet bygningen fra landsbyen ud til markerne under landboreformerne.[1] Efter Bendsens død blev hans kone gift med Hans Hansen, der overtog gården i 1819 og drev den i mange år i første halvdel af 1800-tallet.[2] Han døde i 1852.[1]
Hansens barnebarn, der også hed Hans Hansen, overtog gården i 1913, og han drev landbrug med en af de første traktorer i området. Denne Hansen var historisk interesseret, og han testamenterede møblerne på gården til Nationalmuseet ved sin død i 1964.[1] Dette resulterede i, at også gården blev bevaret.[2] Gården blev åbnet for offentligheden som museum i 1968.[1] Nationalmuseet overdrog Museumsgården til Møns Kommune i 1990.[1][4]
I 2001 blev gården fredet.[1]
Gården er en firlænget hvidkalket bygning i bindingsværk med stråtag.[2][1]
De fire længer består af stuehus i sydlængen, bryggers, vognport og hønsehus i vestlængen, kostald i nordlængen og hestestald i øst længen.[1]
Der er anlagt en have på omkring 3 tønder land[3] i 1900-tallet.[1]