Kulturstyrelsen
I den moderne verden har Kulturstyrelsen fanget opmærksomhed fra millioner af mennesker rundt om i verden. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets relevans i den politiske sfære, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning i historien, er Kulturstyrelsen blevet et emne med konstant interesse og debat. Fra sin oprindelse til sin nuværende udvikling har Kulturstyrelsen markeret et før og efter i den måde, vi lever, tænker og forholder os til verden omkring os. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Kulturstyrelsen, fra dens oprindelse til dens indvirkning på hverdagen, og søge at forstå dens sande betydning og relevans i vores samfund.
| Kulturstyrelsen | |
|---|---|
 | |
| Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside  | |
| CVR-nummer | 26489865 |
| OpenCorporates | dk/26489865 |
Kulturstyrelsen var tidligere en styrelse under Kulturministeriet, som blev oprettet pr. 1. januar 2012, gennem fusion af Kulturarvsstyrelsen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Kulturstyrelsen blev 1. januar 2016 lagt sammen med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme med navnet Slots- og Kulturstyrelsen.[1]
Kulturstyrelsen bestod ud over stabsfunktioner og direktionssekretariat af følgende 11 faglige enheder: Museer, Bygningsbevaring & Plan, Fortidsminder, Digitalisering, Biblioteker, Litteratur, Medier, Danskernes Digitale Bibliotek, Billedkunst, Musik & Scenekunst samt Arkitektur, Design & Kunsthåndværk. Styrelsen beskæftigede knap 300 medarbejdere og forvaltede et budget på ca. 4,8 mia. kr.
Referencer
- ^ "Om Slots- og Kulturstyrelsen" Arkiveret 20. februar 2016 hos Wayback Machine fra Slks.dk