Kommunal- og regionsrådsvalg 2017
I denne artikel vil vi behandle emnet Kommunal- og regionsrådsvalg 2017, som har skabt stor interesse og debat blandt både specialister og fans. I lang tid har Kommunal- og regionsrådsvalg 2017 været genstand for studier og forskning inden for forskellige felter, idet det er et emne, der overskrider geografiske og kulturelle barrierer. Gennem historien har Kommunal- og regionsrådsvalg 2017 spillet en afgørende rolle i mange menneskers liv, og har påvirket alt fra individuelle beslutninger til store verdensbegivenheder. Gennem denne analyse vil vi søge at forstå den betydning og indflydelse, som Kommunal- og regionsrådsvalg 2017 har haft på vores samfund, samt udforske nye perspektiver og tilgange, der giver os mulighed for at dykke dybere ned i dets betydning og relevans i dag.
Kommunal- og regionsrådsvalget 2017 blev afholdt tirsdag den 21. november 2017, hvor det blev afgjort, hvem der skulle lede Danmarks 98 kommuner og fem regioner i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021.[1] 2.432[2] politikere skulle vælges til kommunalbestyrelserne og 205 til regionsrådene.
Valgret
Personer, som var fyldt 18 år på valgdagen og ikke var umyndiggjorte, og som boede i kommunen/regionen havde valgret. Derudover skulle de opfylde mindst ét af følgende kriterier:
- være statsborgere i Danmark, et andet EU-land, Island eller Norge, eller
- uden afbrydelse have haft fast bopæl i det danske rige i de sidste 3 år forud for valgdagen.
Ved afstemningen i Trekronerskolen i Roskilde var der en uregelmæssighed: Det senere folketingsmedlem Samira Nawas mand blev forhindret i at stemme. De valgtilforordnede fandt at vedkommendes valgkort var registreret. Valgkortet var ikke at finde og de valgtilforordnede hævdede at der var tale om en systemfejl. Han valgte at klage til Indenrigsministeriet.[3]
Resultater
Regionsvalg
Uddybende artikel: Regionsrådsmedlemmer 2018-2021Stemmeprocenten var 70,6 % i gennemsnit for hele landet.[4]
Antal af medlemmer og politiske partier i regionsrådene
| Parti | Mandater | Ændring |
|---|---|---|
| Socialdemokraterne (A) | 70 |  3
|
| Venstre (V) | 54 |  8
|
| Dansk Folkeparti (O) | 21 | 2
|
| Det Konservative Folkeparti (C) | 15 |  0
|
| Socialistisk Folkeparti (F) | 14 | 4
|
| Enhedslisten (Ø) | 13 | 2
|
| Det Radikale Venstre (B) | 8 | 0
|
| Liberal Alliance (I) | 5 | 0
|
| Alternativet (Alternativet) (Å) | 3 | Nyt |
| Kristendemokraterne (K) | 1 | 1
|
| Psykiatri-Listen (P) | 1 | Nyt |
| Total | 205 |
Regionsrådsformænd
| Regionsrådsformænd før og efter valget[5] | ||||
| Region | Afgående regionsrådsformand | Tiltrædende regionsrådsformand | ||
|---|---|---|---|---|
| Region Nordjylland | Ulla Astman | Ulla Astman | ||
| Region Midtjylland | Bent Hansen | Anders Kühnau | ||
| Region Syddanmark | Stephanie Lose | Stephanie Lose | ||
| Region Sjælland | Jens Stenbæk | Heino Knudsen | ||
| Region Hovedstaden | Sophie Hæstorp Andersen | Sophie Hæstorp Andersen | ||
Kommunalvalg
Landsresultat
Stemmeprocenten var 70,8 % i gennemsnit for hele landet.[4]
| Sum af alle 98 kommunalvalg | |||||||
| Parti | Stemmeandel | Mandater | Kommuner | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Procent | Ændring | Antal | Ændring | Opstillet | Valgt ind | ||
| Socialdemokratiet | 32,42 % | +2,91 % | 842 | 69
|
98 | 98 | |
| Venstre | 23,10 % | -3,52 % | 688 | 79
|
98 | 96 | |
| Det Konservative Folkeparti | 8,79 % | +0,24 % | 225 | 20
|
98 | 79 | |
| Dansk Folkeparti | 8,74 % | -1,38 % | 223 | 32
|
98 | 91 | |
| Enhedslisten | 5,95 % | -0,99 % | 102 | 17
|
87 | 69 | |
| SF | 5,72 % | +0,09 % | 126 | 10
|
96 | 78 | |
| Det Radikale Venstre | 4,62 % | -0,24 % | 80 | 18
|
91 | 55 | |
| Alternativet | 2,94 % | Nyt | 20 | 20
|
83 | 15 | |
| Liberal Alliance | 2,59 % | -0,29 % | 28 | 5
|
93 | 25 | |
| Nye Borgerlige | 0,92 % | Nyt | 1 | 1
|
61 | 1 | |
| Kristendemokraterne | 0,55 % | +0,08 % | 9 | 3
|
39 | 4 | |
| Slesvigsk Parti | 0,31 % | +0,03 % | 10 | 1
|
4 | 4 | |
| Andre | 3,36 % | -0,80 % | 78 | 21
|
79 | 34 | |
| Total | 100,00 % | (+0,05) % | 2432 | 12
|
|||
: At totalen ikke bliver eksakt nul, skyldes afrundede procentsatser i artiklen Kommunal- og regionsrådsvalg 2013.
: Antallet af byrådsmedlemmer er reduceret med 12 fra 2013 til 2017.
| Lokalliste | Kommune | Stemmeandel | Mandater | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Procent | Ændring | Antal | Ændring | ||
| Blovstrød Listen | Allerød | 4,7 % | -0,2 % | 1 | 0
|
| Det Nye Allerød | Allerød | ikke opstillet | -9,1 % | 0 | 2
|
| Vores Allerød | Allerød | 5,4 % | +5,4 % | 1 | 1
|
| Borgerlisten | Billund | 6,0 % | +1,2 % | 2 | 1
|
| Bornholmerlisten | Bornholm | 5,8 % | -1,0 % | 1 | 0
|
| Borgerlisten | Brønderslev | 6,6 % | +0,3 % | 2 | 0
|
| Tværpolitisk Forening | Dragør | 26,6 % | +4,2 % | 4 | 1
|
| Borgerlisten | Esbjerg | 4,9 % | +4,9 % | 1 | 1
|
| Fanø Lokalliste | Fanø | 16,7 % | +1,8 % | 2 | 1
|
| Miljølisten | Fanø | 5,4 % | -6,4 % | 1 | 1
|
| Borgerlisten | Faxe | 8,8 % | +8,8 % | 2 | 2
|
| Borgernes Stemme | Fredensborg | 3,0 % | -0,3 % | 0 | 1
|
| Borgernes Liste Frederikssund | Frederikssund | 2,8 % | -2,6 % | 0 | 1
|
| nytgribskov | Gribskov | 21,4 % | +6,9 % | 6 | 2
|
| Guldborgsundlisten | Guldborgsund | 33,1 % | +15,0 % | 11 | 5
|
| Lokaldemokraterne | Helsingør | 4,3 % | -2,2 % | 1 | 0
|
| Lokallisten | Hjørring | 6,0 % | -1,8 % | 2 | 0
|
| Lokallisten - hele Holbæk kommune | Holbæk | 7,8 % | +7,8 % | 3 | 3
|
| Hvidovrelisten | Hvidovre | 9,8 % | -1,8 % | 2 | 1
|
| Lokallisten Høje-Taastrup | Høje-Taastrup | 3,3 % | +3,3 % | 1 | 1
|
| Fælleslisten Ikast-Brande | Ikast-Brande | 8,4 % | +8,4 % | 2 | 3
|
| Dit Jammerbugt - Din Borgerliste | Jammerbugt | 3,2 % | -0,1 % | 1 | 0
|
| Borgerlisten | Kerteminde | 6,4 % | -14,6 % | 1 | 5
|
| Din Stemme | Lolland | 7,8 % | +7,8 % | 2 | 2
|
| Lokallisten Lolland | Lolland | 9,7 % | +4,3 % | 2 | 1
|
| Læsø Listen | Læsø | 19,2 % | -5,7 % | 2 | 0
|
| Demokratisk Balance | Morsø | 5,8 % | -14,3 % | 1 | 3
|
| Borgerlisten Norddjurs | Norddjurs | 3,0 % | -5,0 % | 0 | 2
|
| Odsherred Listen | Odsherred | 3,6 % | -3,2 % | 1 | 1
|
| Beboerlisten | Randers | 5,0 % | -4,4 % | 1 | 2
|
| Velfærdslisten | Randers | 4,0 % | +0,1 % | 1 | 0
|
| Den Sociale Fællesliste - Rebild | Rebild | 15,7 % | +3,8 % | 4 | 1
|
| Oplandslisten | Rebild | 1,8 % | -6,8 % | 0 | 2
|
| Fjordlisten | Ringkøbing-Skjern | 3,2 % | -0,5 % | 1 | 0
|
| Lokallisten | Rudersdal | 11,6 % | -6,5 % | 3 | 1
|
| Fælleslisten Samsø | Samsø | 6,1 % | -6,1 % | 0 | 1
|
| Skive-Listen | Skive | 8,8 % | +8,8 % | 2 | 1
|
| Grundejerne | Solrød | 3,7 % | -5,7 % | 1 | 1
|
| Havdruplisten | Solrød | 6,9 % | -1,5 % | 1 | 0
|
| Nyt Stevns | Stevns | 12,4 % | +12,4 % | 2 | 2
|
| Stevnslisten | Stevns | Ikke opstillet | -4,5 % | 0 | 1
|
| Svendborg Lokalliste | Svendborg | 1,3 % | -1,4 % | 0 | 1
|
| Tværsocialistisk Liste i Svendborg | Svendborg | 2,6 % | -0,9 % | 0 | 1
|
| Fælleslisten | Sønderborg | 3,3 % | -3,6 % | 1 | 1
|
| Borgerlisten | Tønder | 4,4 % | +4,4 % | 1 | 1
|
| Lokallisten 2017 | Varde | 8,7 % | +8,7 % | 2 | 2
|
| VestHimmerlandsListen | Vesthimmerland | 5,6 % | +5,6 % | 1 | 1
|
| Ærø Plus | Ærø | 10,4 % | -4,0 % | 1 | 0
|
| Ærøs Fremtid | Ærø | 10,2 % | -2,5 % | 1 | 0
|
| Total | 78 | 21
| |||
Borgmestre efter valget
| Borgmestre efter valget (oplysninger bygger til dels på de indgåede konstitueringsaftaler) | |||
| Parti | Antal | Ændringer | |
|---|---|---|---|
| Socialdemokratiet | 471 | 14
| |
| Venstre | 37 | 11
| |
| Det Konservative Folkeparti | 8 | 5
| |
| Dansk Folkeparti | 1 | 1
| |
| Socialistisk Folkeparti | 1 |
| |
| Det Radikale Venstre | 1 |
| |
| Alternativet | 1 | 1
| |
| Guldborgsundlisten | 1 |
| |
| Nyt Gribskov | 1 | 1
| |
| Liberal Alliance | 02 |
| |
| Nyt Stevns | 0 | 1
| |
| Læsø Listen | 0 | 1
| |
1) Ifølge konstitueringsaftalen fik partiet borgmesterposten i Slagelse for to år (2018 og 2019). I meddelelse fra juni 2019 fremgik det, at partiet forsætter med at besætte borgmesterposten indtil udgangen af 2021.[7]
2) Ifølge konstitueringsaftalen skulle partiet kunne overtage borgmesterposten i Slagelse for 2 år (2020 og 2021), såfremt partiet stadig ønskede det til den tid. I meddelelse fra juni 2019 fraskrev partiets repræsentant sig muligheden for at overtage borgmesterposten fra januar 2020.[7]
Borgmestre før og efter valget
De nye borgmestre tiltrådte d. 1. januar 2018. Fristen for kommunerne til afholdelse af det konstituerende kommunalbestyrelsesmøde for de nyvalgte kommunalbestyrelser var fredag d. 15. december 2017.
Nogle personlige stemmetal
Topscorere
De fem kandidater med det højeste personlige stemmetal var ved dette valg alle fra Socialdemokratiet. Antallet af stemmer på valgets topscorere afspejler, at de fleste af dem kommer fra landets befolkningsmæssigt største kommuner, og således indtager de socialdemokratiske spidskandidater fra landets 4 største kommuner tillige de fire første pladser over valgets stemmemæssige topscorere:[6]
| Navn | Parti | Kommune | Antal personlige stemmer | Procent af afgivne gyldige stemmer i kommunen |
|---|---|---|---|---|
| Jacob Bundsgaard | Socialdemokratiet | Aarhus | 39.841 | ca. 21,0 % |
| Frank Jensen | Socialdemokratiet | København | 30.637 | ca. 10,2 % |
| Thomas Kastrup-Larsen | Socialdemokratiet | Aalborg | 29.498 | ca. 25,7 % |
| Peter Rahbæk Juel | Socialdemokratiet | Odense | 28.425 | ca. 25,5 % |
| Joy Mogensen | Socialdemokratiet | Roskilde | 14.961 | ca. 30,1 % |
Højeste stemmeandel
Den højeste stemmeandel af de afgivne stemmer i en kommune til én enkelt kandidat finder man blandt disse fem valgte kandidater:
| Navn | Parti | Kommune | Antal personlige stemmer | Procent af afgivne gyldige stemmer i kommunen |
|---|---|---|---|---|
| Birgit S. Hansen | Socialdemokratiet | Frederikshavn Kommune | 14.843 | 42,8 % |
| Hans Toft | Det Konservative Folkeparti | Gentofte Kommune | 14.926 | 36,9 % |
| Michael Ziegler | Det Konservative Folkeparti | Høje-Taastrup Kommune | 9.111 | 36,2 % |
| Jacob Bjerregaard | Socialdemokratiet | Fredericia Kommune | 9.574 | 34,1 % |
| Thomas Gyldal Petersen | Socialdemokratiet | Herlev Kommune | 4.791 | 32,2 % |
Referencer
- ^ Kommunale og regionale valg
- ^ Indvalgte medlemmer af kommunalbestyrelserne Hentet 11. januar 2018
- ^ Jacob Sabir (22. november 2017), "KOMMUNALVALG 2017: Valgsystem fejlede i Roskilde – mand fik ikke lov at stemme", Point of View International, Wikidata Q108687512
- ^ a b Knap 71 procent stemte ved valg til kommuner og regioner Arkiveret 1. december 2017 hos Wayback Machine, Økonomi- og Indenrigsministeriet (oim.dk), 22. nov. 2017. Hentet 23. nov. 2017
- ^ Sørensen, Laura Marie (22. november 2017). "Socialdemokrater sætter sig i førersædet i fire regioner". DR.
- ^ a b Kommunalvalg den 21. november 2017, KMD.dk. Hentet 23. nov 2017.
- ^ a b Altinget.dk - Kim Rosenkilde, 7. juni 2019: "Trods kontroversiel aftale: Villum Christensen dropper at blive borgmester"
- ^ "DR-kendis bliver ny borgmester". BT. 22. november 2017. Hentet 22. november 2017.
- ^ Christian Bæk Lindtoft (22. november 2017). "24-årig skal lede Holbæk: Christina bliver Danmarks yngste borgmester nogensinde". Politiken. Hentet 22. november 2017.
- ^ Kristian Brønsbæk (22. november 2017). "H.C. Østerby sejrer og fortsætter som borgmester i Holstebro". TV Midtvest. Hentet 22. november 2017.
- ^ Kristian Brønsbæk (22. november 2017). "Drama: Peder Christian Kirkegaard forbliver borgmester i Skive". TV MidtVest. Hentet 22. november 2017.
- ^ Sara Refsgaard Jensen (22. november 2017). "Ny borgmester i Struer Kommune". TV MidtVest. Hentet 22. november 2017.
- ^ "Ulrik Wilbek bliver borgmester i Viborg". Nordjyske. 22. november 2017. Arkiveret fra originalen 22. november 2017. Hentet 22. november 2017.