Odense Kommune er et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Siden starten har det skabt omfattende debat og kontroverser og har været genstand for adskillige undersøgelser og forskning. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge virkningen af Odense Kommune på dagens samfund, analysere dets forskellige facetter og de implikationer, det har for forskellige områder. Derudover vil vi undersøge, hvordan det har udviklet sig over tid og aktuelle tendenser, der peger mod dets vækst eller tilbagegang. Odense Kommune fortsætter utvivlsomt med at være et relevant og konstant udviklende emne, og det er essentielt at forstå dets omfang og indflydelse i nutidens verden.
Kommunen beskæftiger 18.000[3] ansatte og er dermed den største arbejdsgiver på Fyn. Kommunen har et samlet budget på ca. 13 mia. kr.[4] Organisatorisk består kommunen af fem forvaltninger:
To sogne vest for Odense, der i 1800-tallet havde været én sognekommune, men senere var blevet delt i to, søgte sammen igen for at danne storkommunen Korup-Ubberud:
Begge kommuner var for små til at opfylde kommunalreformens krav om mindst 4.000 indbyggere.
Kommunalreformerne
Odense havde været købstad, men med kommunalreformen i 1970 mistede det begreb sin betydning. 10 sognekommuner samt Fjordager og Korup-Ubberud blev lagt sammen med Odense Købstad til Odense Kommune i dens nuværende udstrækning:
I forbindelse med strukturreformen i 2007 overgik kommunen fra det nedlagte Fyns Amt til Region Syddanmark, men blev ikke sammenlagt med andre kommuner.
De toneangivende partier i odenseansk politik har gennem mange år været Socialdemokratiet og Konservative, mens Venstre generelt har haft en ringere vælgertilslutning ved byrådsvalgene end partiet har haft ved folketingsvalg i byen. Fra 1919 til 1937 var byen konservativt ledet, men i den overvejende del af det 20. århundrede sad Socialdemokratiet på magten. Ved valget til byrådet i 2005 lykkedes den konservative udfordrer Jan Boye at vippe Anker Boye (S) af pinden, der havde været borgmester siden 1994. Jan Boye blev støttet af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Sidstnævnte havde ved forrige valg indgået i konstitueringen med Socialdemokratiet sammen med SF og Enhedslisten. Ved valget i 2009 vandt Anker Boye dog posten tilbage.
I 2016 meddelte Socialdemokratiet og resten af rød blok at man ønskede at hæve kommuneskatten med 1 procentpoint. Den 16 september 2016 fik man af indenrigsministeriet godkendelse til at hæve skatten med 0,5 procentpoint i 2017.
Danmark
Socialdemokratiet - 10 mandater
Det Konservative Folkeparti - 6 mandater
Venstre - 6 mandater
Socialistisk Folkeparti - 2 mandater
Radikale Venstre - 2 mandater
Enhedslisten - 2 mandater
Nye Borgerlige - 1 mandat
Moderaterne
Liberal Alliance
