I denne artikel dykker vi ned i det interessante emne om Esbjerg Kommune. I denne retning vil vi udforske de forskellige aspekter, der gør Esbjerg Kommune til et emne af relevans og interesse i dag. Fra dens oprindelse og udvikling til dens indvirkning på samfundet, vil vi grundigt undersøge alle facetter af Esbjerg Kommune. Ligeledes vil vi analysere de implikationer, som Esbjerg Kommune har på forskellige områder, og fremhæve dens betydning på det akademiske, kulturelle, sociale og teknologiske område. Gennem denne udforskning vil vi søge at belyse de nuancer og kompleksiteter, der kendetegner Esbjerg Kommune, og tilbyde en omfattende vision, der giver læseren mulighed for at forstå dens rækkevidde og relevans i den aktuelle kontekst.
Forligspartierne krævede en folkeafstemning i Grimstrup Sogn, der skulle afgøre, om sognet skulle sluttes sammen med Ny Esbjerg Kommune i stedet. Afstemningen fandt sted den 12. april2005, og faldt med 54,2% mod 44,7% ud til Vardes fordel. Roust og Hjortkjær gik til Ny Varde Kommune, mens man lod Grimstrup gå til Ny Esbjerg Kommune, da der var flertal i Grimstrup by for Ny Esbjerg Kommune. Sognet i Varde kaldes siden 2010 for Rousthøje Sogn.
I forbindelse med Strukturreformen var Fanø Kommune på grund af sit indbyggertal i fare for at blive tvangsfusioneret med en anden kommune, så økommunen benyttede sig af "kattelemmen" og indgik et forpligtende samarbejde med Esbjerg Kommune, som derfor løser en række opgaver for Fanø.
I Esbjerg Kommune er byrådet organiseret i syv stående udvalg, der udgør udvalgsstyret. Udvalgene er Børn & Familie, Kultur & Fritid, Plan & Miljø, Social & Arbejdsmarked, Sundhed & Omsorg, Teknik og Bygge samt Økonomiudvalget. I sidstnævnte er borgmesteren formand, mens formændene for de øvrige seks udvalg og to øvrige byrådsmedlemmer er menige medlemmer i udvalget.[2]
Et af de største politisk temaer i Esbjerg Kommune er, hvordan man får flere tilflyttere til byen, hvilket i 2011 resulterede i en satsning på Esbjerg Kommune som Energimetropol. Esbjerg Kommune iværksat Energimetropol-projektet om at blive Danmarks energihovedstad, da Esbjerg havde stor erfaring indenfor olie og gas og havvindmølleparker. Projektet er fortsat et samarbejde med over 250 virksomheder og uddannelses- og forskningsmiljøet, som arbejder på at udnytte mulighederne for vækst inden for flere former for energi.[3]
Esbjerg Kommune havde fra 2017 til 2019 et Ungebyråd, hvor unge fra kommunens folkeskoler og ungdomsuddannelser var repræsenteret og kom med forslag til at forbedre kommunen for unge. Ungebyrådet stod bag ideen om Esbjerg Streetfood samt et kursus til alle syvendeklasseselever i kommunen i livredende førstehjælp.[4]I 2018 bliver vinderprojektet UngÅ givet 200.000kr til at forbedre åen i Ribe. Ideen fra det sidste Ungebyråd fra 2019 blev dog ikke realiseret.[5]
Valgresultater efter år
Uddybende artikler om kommunalvalgene i Esbjerg Kommune efter år: 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021
Venstre
Socialdemokratiet - 9 mandater
Socialistisk Folkeparti - 3 mandater
Det Konservative Folkeparti - 3 mandater
Nye Borgerlige - 1 mandat
Dansk Folkeparti - 1 mandat
Radikale Venstre - 1 mandat
