Kvad
I dag er Kvad et emne, der er på alles læber, hvad enten det skyldes dets betydning i dagens samfund, dets historiske relevans eller dets indflydelse på menneskers dagligdag. Kvad har i lang tid været genstand for undersøgelse, debat og interesse, og dens indflydelse kan opfattes i forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi grundigt udforske vigtigheden af Kvad, analysere dets implikationer i forskellige sammenhænge og dets rolle i det moderne samfund. Derudover vil vi dykke ned i dens historie, dens udvikling over tid og dens relevans i dag med det formål at tilbyde en komplet og detaljeret vision af dette brede og mangfoldige emne.
Kvad eller kvæde (isl. og fær. kvæði) betyder en sang eller et digt, oprindelig blot "noget, der fremsiges" med rytmisk tonefald (at kveda : udtale, fremsige). Det bruges nu mest om de gamle digte som en slags artsbetegnelse (eddakvad, skjaldekvad, ved siden af eddadigte osv.) eller som en mere højtidelig betegnelse for sang, vise i almindelighed.
På Færøerne bruges kvad i den færøske dans, som endnu er en levende tradition. Den færøske dans bruger kun kvad og viser, som synges mens der danses; der bruges ikke instrumenter. En forsanger ('skipper') synger for, og så følger de andre efter. Alle kan synge med på omkvædet.
Allerede den engelske historiker Robert Sheringham (1602–78) fra Cambridge-universitetet[1] skrev i sin bog om den ældste engelske historie (De Anglorum gentis origine desceptatio, 1670) at de norrøne kvad kunne tjene som kilder til religiøse tanker og sociale skikke.[2]
Noter
- ^ "Sheringham". Arkiveret fra originalen 8. maj 2021. Hentet 8. marts 2021.
- ^ Bergsveinn Birgisson: Mannen fra middelalderen (s. 329), forlaget Vigmostad Bjørke, Bergen 2020, ISBN 978-82-419-1827-8
Se også
Kilde
- "Kvad", bind 14, side 957 i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923) af professor Finnur Jónsson
 | Spire Denne artikel om en sangtekst er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | |