I denne artikel vil vi udforske emnet Grandjeans Gård fra forskellige perspektiver og med en multidisciplinær tilgang. Vi vil analysere dets indvirkning på samfundet, dets relevans i dag og dets udvikling over tid. Derudover vil vi undersøge de forskellige meninger og teorier, der findes omkring Grandjeans Gård, samt dens indflydelse på forskellige områder, såsom kultur, politik, økonomi og teknologi. Gennem denne omfattende analyse håber vi at give et omfattende og detaljeret syn på Grandjeans Gård med det formål at berige viden og opmuntre til debat omkring dette emne.
Grandjeans Gård er et palæ i København opført 1853-54 af arkitekt Christian Tybjerg i senklassicistisk stil for konditor Christian Frederik Bredo Grandjean. Den store ejendom består af to separate bygninger, Bredgade 4 og Store Strandstræde 3. Siden 1959 har de to ejendomme været fredede.
På stedet lå tidligere Collins Gård. Jonas Collin solgte i 1852 sin ejendom til konditor Christian Frederik Bredo Grandjean, som lod den nedslidte gård nedrive. En ny bygning blev rejst, og den 22. december 1853 blev der holdt rejsegilde. Den færdige bygning i fire etager kom til at rumme bl.a. Grandjeans konditori, en restaurant samt konditorens lejlighed på første sal. Konditoriets bevarede vægudsmykninger i pompejansk stil er et ungdomsarbejde af maleren Christian Hetsch. Huset har fem fag mod Store Strandstræde og elleve fag mod Bredgade. Kanneworffs Hus på hjørnet stod i vejen for en sammenhængende bebyggelse mod Kongens Nytorv.
Blandt guldalderens gæster i konditoriet var Johan Christian Ryge, Anton Melbye og H.C. Andersen. Sidstnævnte skrev et lejlighedsdigt Ved Krandsens Heisning paa Hr. Grandjean's ny Gaard, den 22de December 1853. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri. (Fra gammel Tid en Gaard her stod).
![]() |
Ved Krandsens Heisning paa Hr. Grandjean's ny Gaard, den 22de December 1853 Fra gammel Tid en Gaard her stod |
![]() |