I dag har Elektrisk spænding fået en hidtil uset relevans på forskellige områder, hvad enten det er i arbejdsverdenen, i hverdagen eller på det akademiske område. Dens indflydelse er blevet håndgribelig i praktisk talt alle aspekter af vores samfund, hvilket genererer en betydelig indflydelse på den måde, vi relaterer, arbejder og fungerer i det digitale miljø. Derfor er det af afgørende betydning at forstå og analysere dybt og kritisk den rolle, som Elektrisk spænding spiller i vores daglige liv, samt de udfordringer og muligheder, som dens tilstedeværelse indebærer. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Elektrisk spænding, og hvordan dets tilstedeværelse fortsat har en relevant indvirkning på nutidens samfund.
Elektrisk spænding er et udtryk for den energi, som afgives eller optages pr. enhed ladning. Fx leverer en strømkilde en spænding for at flytte ladninger rundt i et elektrisk kredsløb.
Ud fra ovenstående definition bliver dimensionen for elektrisk spænding energi pr. enhed ladning, og i grundlæggende SI-enheder bliver dette til joule pr. coulomb. Denne enhed har fået sit eget navn, volt (symbol: V), opkaldt efter den italienske fysiker Alessandro Volta.
I modsætning til strømstyrken, som er defineret i et punkt, så giver det ikke mening at tale om spændingen i et punkt. Man taler altid om spændingsforskellen i et interval, fx fra A til B, eller endnu mere præcist, et spændingsfald. Hvis et elektrisk potential defineres som den potentielle energi pr. ladning, er spændingen altså forskellen i potential: [1]
I Danmark anbefaler stærkstrømsbekendtgørelsen §525 at spændingsfaldet fra forsyningspunktet til forbrugeren ikke overstiger 4% af den nominelle spænding. Spændingsfaldet kan kontrolleres ved beregning af installationen ved at kende belastning, spænding og modstand i kabellængden [2] .