I dagens artikel vil vi udforske emnet Elektrisk flux, et spørgsmål der har vakt interesse og debat i lang tid. Elektrisk flux er et relevant og kontroversielt emne, der har fanget opmærksomhed hos akademikere, eksperter og den brede offentlighed. Gennem årene har Elektrisk flux været genstand for adskillige undersøgelser, undersøgelser og refleksioner, som har belyst forskellige aspekter relateret til dette emne. I denne artikel vil vi analysere de forskellige perspektiver og tilgange, der er blevet vedtaget for at adressere Elektrisk flux, med det formål at uddybe dens forståelse og omfang.
Elektrisk flux betegner i elektromagnetismen den rate, hvormed et elektrisk felt gennemstrømmer en 2-dimensionel overflade. I kvalitativ forstand er det et mål for hvor mange feltlinjer, der krydser fladen per areal. Der er ikke tale om en egentlig elektrisk strøm, men strømmen af selve det elektriske felt. Begrebet har forbindelse til flere resultater i elektrodynamikken, og er beslægtet med magnetisk flux, der er det tilsvarende begreb for magnetiske felter.
Den elektriske flux er en skalar værdi, der afhænger af feltet og fladens struktur. For et generelt elektrisk felt og et arealelement , er den elektriske flux defineret ved
Bemærk, at vinklen som feltet danner med arealelementets normalvektor har indflydelse på størrelsen af den elektriske flux.
Den totale flux gennem en flade kan findes ved at integrere det ovenstående udtryk over fladen, så den totale flux bliver
For konstante felter, hvis feltlinjer rammer fladen vinkelret, kan dette udtryk simplificeres til
produktet af feltstyrken og arealet.
Den elektriske flux kan findes for alle flader, men for lukkede flader har den speciel betydning, da den indgår i Gauss' lov, en af de fire Maxwell-ligninger. For lukkede flader gælder det, at den elektriske flux ud af fladen er proportionel med den totale ladning, der befinder sig indenfor fladen. Matematisk skrives dette
hvor er den totale ladning og er vakuumpermittiviteten.