I dagens verden er Elektrisk felt blevet et emne af stor relevans og interesse for utallige mennesker. Uanset om det er dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på kulturen eller dets betydning i historien, har Elektrisk felt fanget opmærksomheden hos både forskere, eksperter og entusiaster. Dets relevans overskrider grænser og dækker forskellige områder, hvilket gør det til et emne for dyb analyse og debat. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Elektrisk felt og dens indvirkning på den moderne verden, analysere dens historiske relevans, dens nuværende indflydelse og dens mulige implikationer i fremtiden.
Et elektrisk felt er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft pr. ladning :
Den elektriske feltstyrke måles i SI-enheden volt pr. meter.
Sammen med magnetfeltet indgår det elektriske felt i Lorentzkraften.
I klassisk elektromagnetisme indgår det elektriske felt i tre ud af Maxwells fire fundamentale ligninger.
Den ene er Gauss' lov, der på differentialform lyder:
og på integralform lyder:
Integralet af -feltet over en lukket flade er altså proportional med den omsluttede ladning .
De to andre ligninger beskriver interaktionen mellem det magnetiske og det elektriske felt. De er grundlæggende for elektromagnetisk induktion og elektromagnetisk stråling.
I det følgende er Gauss' lov anvendt til at beregne det elektriske felt omkring forskellige ladningsfordelinger ved at vælge en velegnet lukket flade.
For en positiv ladning peger feltet væk fra ladning lige meget i alle retninger, mens det for vil pege ind mod ladning. Der er altså tale om sfærisk symmetri, så derfor vælges en sfærisk skal som lukket flade med ladningen i centrum. Nu peger feltet vinkelret ud af skallen i samme retning som de infinitesimale arealer, hvilket giver gør, at begge størrelse lige så godt kan være skalarer snarere end vektorer. Dvs:
Det elektrisk felt er lige stort i alle retninger, så det er en konstant faktor, som kan sættes uden for integrationstegnet.
Arealet er overfladearealet af en kugle er givet ved
hvor er sfærens radius, hvilket også er afstanden til ladningen. Dette indsættes:
Det elektriske felt kan nu isoleres:
Det elektriske felt fra en punktladning falder altså med afstanden i anden. Kraften på en anden punktladning er dermed:
Denne sidste sammenhæng er kendt som Coulombs lov.[1]
Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |