Dunet vejbred
Vigtigheden af Dunet vejbred-emnet har været diskuteret i akademiske og faglige kredse i lang tid. Med teknologiens fremskridt og ændringer i kultur og samfund er det blevet mere og mere relevant at forstå og analysere Dunet vejbred i dybden. Gennem historien har Dunet vejbred været et tilbagevendende tema i forskellige sammenhænge og discipliner, hvilket viser dets betydning og indflydelse på hverdagen. I denne artikel vil vi undersøge de forskellige aspekter af Dunet vejbred, fra dens oprindelse og udvikling til dens nuværende implikationer og relevans for fremtiden.
| Dunet vejbred | |
|---|---|
 Dunet vejbreds blomster er et smukt indslag i en tør eng. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Lamiales (Læbeblomst-ordenen) |
| Familie | Plantaginaceae (Vejbred-familien) |
| Slægt | Plantago (Vejbred) |
| Art | P. media |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Plantago media L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade. Den vokser på tørre bakker og enge. Blomsterne dufter svagt.
Beskrivelse
Dunet vejbred er en flerårig urt med rosetstillede blade og oprette, blomsterbærende skud. Bladene er helrandede, lodne og buenervede. Blomsterstanden er et smalt aks med bittesmå, hvide blomster, der har dominerende, lyserøde støvdragere. Frugterne er buddiker (kapsler med låg) med få frø.
Rodnettet er tæt trævlet og når vidt omkring og dybt ned.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 × 0,20 m (30 × 20 cm/år).
Voksested
Dunet vejbred findes hist og her i de østlige dele af Danmark samt omkring Limfjorden. Den er i øvrigt sjælden eller mangler helt. Den foretrækker tør, kalkrig eller leret jord på bakker og enge, hvor den optræder sammen med andre, typiske overdrevsplanter.
Ved Sletterhage på Djursland findes en typisk overdrevsvegetation. Her vokser arten sammen med bl.a. almindelig blåmunke, almindelig hjertegræs, almindelig knopurt, almindelig kællingetand, almindelig merian, almindelig pimpinelle, almindelig rapgræs, almindelig revling, almindelig skjolddrager, almindelig slangehoved, almindelig star, almindelig voldtimian, bidende stenurt, bjergrørhvene, blodrød storkenæb, blågrøn star, blågrøn star, engrørhvene, femhannet pil, gul rundbælg, harekløver, hjorterod, knoldet mjødurt, kornet stenbræk, krybhvene, kærsnerre, kærtidsel, lancetbladet høgeurt, lav tidsel, liden klokke, lægehundetunge, markbynke, markkrageklo, marktusindgylden, rødknæ, sandfrøstjerne, sandkryb, sandrottehale, smalbladet høgeurt, sumpsnerre, sød astragel, sølvpotentil og tjærenellike[1]
Note
- ^ Dansk botanisk forening: Højsommerekskursion til Djursland i august 2007
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
Eksterne henvisninger
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet Arkiveret 26. maj 2013 hos Wayback Machine (svensk)
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Dunet vejbred
- Beskrivelse af floraen på Kanalvolden ved Lendrup Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine
