Emnet for Voldtimian (art) er et emne, der har fanget opmærksomhed fra både eksperter og entusiaster i de seneste år. Med en påvirkning, der overskrider grænser og studieretninger, har Voldtimian (art) vist sig at være et interessepunkt for forskere, fagfolk og den brede offentlighed. Fra dens indflydelse på samfundet til dens betydning for hverdagen har Voldtimian (art) sat gang i debatter og refleksioner i en lang række sammenhænge. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter og perspektiver relateret til Voldtimian (art), med det formål at give et omfattende og berigende syn på dette spændende emne.
Voldtimian | |
---|---|
![]() Voldtimian (Acinos arvensis) er rigtblomstrende. | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Lamiales (Læbeblomst-ordenen) |
Familie | Lamiaceae (Læbeblomst-familien) |
Slægt | Acinos (Voldtimian) |
Art | A. arvensis |
Videnskabeligt artsnavn | |
Acinos arvensis (Lam.) Dandy | |
Synonymer | |
Clinopodium acinos (L.) Kuntze | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Voldtimian (Acinos arvensis) er en enårig eller kortlevende flerårig urt med en 5-40 cm lav, pudeformet vækst.
Skuddene er lysegrønne til rødlige med svag behåring. Bladene sidder modsat, og de er ægformede og kortstilkede med svagt takket rand. Oversiden er blank (trods behåringen), friskt grøn og rynket, mens undersiden er lidt lysere og kraftigere behåret.
Blomstringen sker i maj-juni, hvor små halvskærme sidder ved skudspidser og bladhjørner og dækker planten helt. De enkelte blomster er violette læbeblomster med et tydeligt "øje" i hvidt omkring svælget. Planten blomstrer i øvrigt hele resten af sæsonen, men mere tyndt. Frøene modner efter varme sensomre i Danmark.
Rodnettet er meget dybtgående, hvis ellers jorden er godt drænet.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,50 m (25 x 25 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.
Planten hører hjemme i Alperne og bjergene i Sydeuropa, Nordafrika og Lilleasien, hvor den optræder i lysåbne sætere eller meget lyse krat af bjergfyr. Den foretrækker kalkrig, veldrænet bund.
Dens naturlige ledsageplanter er f.eks. alm. kællingetand, bjergløvefod, bjergmælkeurt, gul rundbælg, melet kodriver, Stachys monnieri og vårlyng. Dertil kommer en lang række græsarter (f.eks. draphavre, hjertegræs og snefrytle) og en del bregner.
Den er almindelig på Vestsjælland på skrænter, strandoverdrev eller grusgrave. I øvrigt findes den hist og her eller er sjælden.
Planten dufter kraftigt og behageligt af en mellemting mellem Mynte og Timian. Olien har været brugt medicinsk.