Rødknæ
I dagens artikel vil vi undersøge, hvilken indflydelse Rødknæ har haft på vores samfund. Siden dens fremkomst har Rødknæ fanget opmærksomhed fra millioner af mennesker rundt om i verden, hvilket har skabt stor debat og interesse. Fra sin oprindelse til i dag har Rødknæ sat et uudsletteligt præg på historien og påvirket begivenheder, tendenser og beslutninger på forskellige områder. Igennem denne artikel vil vi se nærmere på, hvordan Rødknæ har formet vores kultur, og hvordan den fortsat spiller en afgørende rolle i vores daglige liv.
| Rødknæ | |
|---|---|
.jpg) Rødknæ (her underarten R. acetosella ssp. tenuifolia). | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Caryophyllales (Nellike-ordenen) |
| Familie | Polygonaceae (Syrefamilien) |
| Slægt | Rumex (Skræppe) |
| Art | R. acetosella |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Rumex acetosella L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Rødknæ (Rumex acetosella) er en 10-30 cm høj, tvebo urt, der i Danmark især vokser på dyrket jord og nær bebyggelse.
Beskrivelse
Rødknæ er en flerårig urt, der først danner en bladroset og de følgende år en opret stængel med blade og blomster. Bladene er helrandede, glatte og grågrønne på begge sider.
Blomstringen sker i juni-august, og da arten er tvebo, finder man individer, som udelukkende har hunlige blomster og andre, der kun har hanlige. Blomsterne sidder i små nøgler i en løst opbygget top, og de enkelte blomster er regelmæssige med rødlige blosterblade. Frugterne er nødder.
Rodnettet består af en kort, lodret jordstængel, en kraftig og meget dybtgående pælerod og kraftige siderødder. Planten er indikatorplante for sur, næringsfattig bund. Bladene indeholder oxalsyre.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,20 x 0,20 (20 x 20 cm/år).
Underarter
Arten forekommer i to underarter (R. acetosella ssp. acetosella og R. acetosella ssp. tenuifolius), der især skelnes på deres blade: Den første har lancetformede blade med trekantede sideflige nær grunden af bladet, mens den sidste, Finbladet Rødknæ, har linjeformede blade med trådagtige sideflige.
Voksested
| Rødknæ | |||||
| L = 8 | T = 5 | K = 3 | F = 3 | R = 2 | N = 2 |
Rødknæ er en gammel indslæbt ukrudtsart, som fulgte med landbruget i oldtiden, og den hører hjemme på sur og næringsfattig bund i fuld sol. Det gør den til en typisk pionerart, som hurtigt indfinder sig på opgivne agre. Den findes derfor også på helt unge overdrev.
Ved Dalgård nær Øm Kloster optræder den sammen med forskellige mosser og laver samt blandt andet almindelig dværgløvefod, bitter bakkestjerne, gul evighedsblomst, liden museurt, rank forglemmigej og rød svingel.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
Eksterne henvisninger
- Den virtuella floran (svensk)